Pisa og integrationen

Pisa 2003 bekræfter tendensen fra forrige rapport anden generation klarer sig dårligere end indvandrere

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mønstret er det samme i næsten alle OECD-landene. Indvandrerelever klarer sig dårligere i Pisa-testene end de indfødte unge. Men Danmark skiller sig i Pisa 2003 endnu en gang ud ved, at anden generation altså børn, som er født af udenlandske forældre i Danmark klarer sig dårligere end børn, som er kommet til Danmark fra et fremmed land. I matematik klarer indvandrere til Sverige sig for eksempel rigtig dårligt, men andengenerationsindvandrerne er næsten på niveau med børn af svenske forældre i Danmark halter anden generation en smule efter førstegenerationsindvandrerne, og begge grupper scorer i gennemsnit væsentligt lavere i Pisa-testen end de danskfødte børn. Forskellen er vel at mærke stadig tydelig, når forskerne korrigerer for elevernes øvrige sociale baggrund i form af blandt andet forældrenes uddannelse og jobniveau.

Kigger man kun på læsning, kan man få det indtryk, at afstanden mellem andengenerations- og førstegenerations-indvandrere er halveret siden Pisa 2000. Men det afvises af seniorforsker Jan Mejding, Danmarks Pædagogiske Universitet, der er en af forskerne bag den danske del af Pisa:

»Vi har så forholdsvis få indvandrere, så der vil være en måleusikkerhed«, siger han og fremhæver matematikdelen af dette års Pisa som mere sikker, fordi dobbelt så mange danske elever har deltaget i matematiktesten som i læsetesten.

Danmark ligger samlet set over OECD-gennemsnittet i matematik, mens andengenerationsindvandrerne i de danske skoler ligger på niveau med unge i Grækenland, men over OECDs lavestpræsterende lande, Tyrkiet og Mexico.

kravn@dlf.org