Gør noget men gør det gennemtænkt.

Overskriften på denne artikel sammenfatter ret præcist budskabet fra 24 nøglepersoner omkring folkeskolen, som på www.folkeskolen.dk svarer på 13 spørgsmål om Pisa-resultaterne.

Langt de fleste går i rette med undervisningsminister Ulla Tørnæs og hendes forslag om at løse de problemer, Pisa peger på omkring læsning, matematik og naturfag, med flere test. Der er intet belæg i Pisa for, at test fører til bedre resultater, og folkeskolen er alt for værdifuld til den slags hurtige løsninger, lyder det igen og igen.

»Ændring af kvalitet tager tid og kræver en samlet og koordineret indsats. Hvis politikerne er for politiske i deres udspil, får de ikke lærerne med på deres reformtanker, og så opstår modsatrettede kræfter. Politikere kan egentlig kun justere en kurs og må sørge for at have græsroden med, når de vil justere, ellers bliver det let spil for galleriet. Ingen børn er for eksempel nogensinde blevet klogere af at blive testet. Det ved enhver lærer«, argumenterer seniorrådgiver Jørgen Frost fra Bredtvet Kompetansesenter i Oslo på folkeskolen.dk

I stedet for at fare frem med dommedagsbasunerne bør politikerne udnytte de muligheder, der allerede ligger i folkeskoleloven, opfordrer udviklingskonsulent Per Kjeldsen fra PPRdanmark og Adapta Rådgivning.

»Vi kunne løse de væsentligste problemer ved at anvende gældende lovgivning og bestemmelser optimalt. For eksempel med supplerende undervisning over for sprogligt svage tosprogede med fem timer ugentlig i dansk og matematik fra børnehaveklassen og op. Og med en ekstra daglig time i specialundervisning i dansk til alle læsesvage og i matematik for matematiksvage, også fra 1. klasse og op«.

Top og bund i samarbejde

At der ingen ændring er sket i Pisa-resultaterne fra 2000 til 2003, bør være en advarsel til politikerne om, at de må bygge deres iver efter reformer på pædagogisk forskning.

»Hvis forskningen ikke findes, må de sørge for, at den bliver gennemført«, siger Jørgen Frost.

Og der er nok at forske i, hvis politikerne skal have mulighed for at handle på de problemer, Pisa afslører.

»I Finland har skolen klaret at modarbejde den tendens, at børn præsterer i forhold til den socialgruppe, de kommer fra. Det har man ikke i andre lande. Det kan hænge sammen med undervisningens kvalitet og dermed med lærerens kvalifikationer qua sin uddannelse«, lyder det fra Jørgen Frost.

Et relevant spørgsmål er, om seminarierne giver den uddannelse, som der er brug for i skolen.

»Vi ved for eksempel, at lærerne ved alt for lidt om individualisering af læseundervisning. Men det andet lige så interessante spørgsmål er: Støtter forældrene i Finland, uafhængigt af socialgruppe, mere aktivt deres børns skolegang? Er traditionen i Finland i forhold til respekten for kundskab og uddannelse større end i Danmark? Hvis den er det, så kunne man tænke sig, at en oprustning af holdninger til skolen hos forældre ville være et vigtigt fokus. Mange forældre ved måske ikke rigtigt, hvad det betyder, hvilken holdning til skolen de signalerer over for deres børn«.

Jørgen Frost peger også på Danlæs-projektet, som forskeren Jørgen Christian Nielsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet stod for indtil sin død sidste år.

»Han nåede med stor tydelighed at vise, at hvis en kommune vil forbedre sine læseresultater, kræver det, at top og bund er helt koordinerede. Kommunen skal have en plan for sin læsepolitik, den skal sende tydelige signaler, og den skal samtidig have et system for vidensopsamling, videnskoordinering og vidensspredning. Og skolerne skal have en tydelig ledelse, som prioriterer læseundervisning, mens lærerne regelmæssigt evaluerer elevernes udbytte via intern evaluering. Så kan kommunen forvente gode læseresultater«, siger Jørgen Frost og foreslår, at Folketinget belønner de kommuner økonomisk, som arbejder på den måde.

Fokus på børnelivet

Cand.pæd. Erik Sigsgaard fra Center for Institutionsforskning har ikke orket at læse Pisa-rapporterne. Derfor har han ikke svaret direkte på Folkeskolens 13 spørgsmål. Men han var i Spanien, da den sidste Pisa blev offentliggjort, og her var reaktionen på landets beskedne placering helt anderledes end i Danmark.

»Spanierne siger: Vi må investere mere i skolen. I Danmark hedder svaret: eftersidning, kæft, trit og retning«, noterer Erik Sigsgaard.

Selv retter han opmærksomheden et helt tredje sted, nemlig på hvordan børn får forudsætninger for at lære at læse i dag-institutioner og dagligliv.

»Det handler om at styrke børnenes kroppe og fysiske koordinering og om at udvikle deres begreber gennem et frodigt handleliv. Og om at sidde tæt hos en kær voksen og få læst historier og om at synge og spille«.

folkeskolen@dlf.org

Læs hvad Jørgen Frost, Per Kjeldsen og de 22 andre nøglepersoner svarer på Folkeskolens 13 spørgsmål om Pisa på www.folkeskolen.dk/pisa

Her finder du også en kritisk gennemgang af undervisningsminister Ulla Tørnæs reaktioner på Pisa 2003, leveret af økonomiprofessor Christen Sørensen fra Syddansk Universitet i Odense.