Færk: Højesteretsdom åbner en ladeport for kommunerne

Højesteret forstår ikke, hvad skoleledelse går ud på, mener skoleledernes formand, Jens Færk. Han er dybt rystet over, at kommuner fremover kan slippe af sted med at gøre skoleledere til administrative afdelingsledere, når bare lønnen er den samme.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I går slog Højesteret fast, at det var et passende job, da Sydals Kommune i 2003 nedlage den lille Kegnæs Skole og gjorde skoleleder Ole Stisen til afdelingsleder på den større Hørup Centralskole. De fem dommere har lagt vægt på, at overflytningen skete i forbindelse med en skolenedlæggelse, og at Ole Stisen bevarede sin løn.

"Dommerne har overhovedet ikke forstået, hvad skoleledelse består af i dag.

Det er rigtigt, at Ole Stisen har et arbejdsområde, men det har pedellen og sekretæren også", siger Jens Færk, formand for Lederforeningen og medlem af styregruppen i Skoleledernes Fællesrepræsentation.

I hans optik kan lønnen ikke alene afgøre, om en stilling er passende. Det afhænger også af indholdet.

"På Kegnæs Skole havde Ole Stisen ansvar for personale, budget og planlægning af skoleåret. De kompetencer har han ikke længere. Som afdelingsleder har han ingen personaleledelse overhovedet, og han er kun bogholder i forhold til budgettet. Selv aflysning af timer skal op på et højere niveau end hans, og det har intet med ledelse at gøre, når han kan udlove lærere til censoropgaver. Det er en administrativ opgave, som jeg ville have delegeret ud til en lærer. Højesteret har sparket vores ledelsessyn langt tilbage på banen", siger Jens Færk.

Højesteret henviser også til, at Ole Stisen var underlagt kommunalbestyrelsen, da han var skoleleder på Kegnæs Skole. Men heller ikke det argument giver Jens Færk meget for.

"En kommunalbestyrelsen kan ikke gå ind at ændre en skoleleders konkrete afgørelser på skolen".

En dyr sejr for kommunerne

Med udsigt til en stribe skolenedlæggelser i de kommende år vil kommuner med dommen i hånden oprette stillinger som afdelingsledere til overflødige skoleledere, forudser Jens Færk.

"Dommen åbner en ladeport for, at kommunerne kan lave dispositioner, som intet har med ledelse at gøre, når bare de betaler det samme i løn. Men det styrker næppe ledelsen på den enkelte skole, når en tidligere skoleleder bliver sat til at passe administrative opgaver. Kommunerne kan sætte dem til at lave idiotarbejde", siger Jens Færk.

Hans tro på retssamfundet har lidt et alvorligt knæk.

"Højesteret lægger mere vægt på løn ind på stillingsindholdet. Det er pinligt i forhold til den enkelte skoleleders retssikkerhed. Vi kan ikke appellere dommen. I stedet må vi bruge den fremadrettet. Hvis en stilling som afdelingsleder svarer til en skoleleders, skal samtlige afdelingsledere løftes betragteligt i løn. Det vil føre til, at skolelederne også kræver en lønstigning. Dommen kan blive en dyr sejr for kommunerne", siger Jens Færk.