Lærerne brænder for deres klasse og deres skole, men de oplever sig ikke som en del af et politisk ledet system. Omvendt melder den politiske ledelse i kommunen så brede mål ud, at det kan være svært for lærerne at forholde sig til det.

Sådan sammenfatter områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), Lisbet Lentz, indholdet i evalueringen af skolevæsnerne i Hirtshals og Middelfart.

'Evalueringerne viser, at der er nogle problemer i systemet, og det største er, at mens lærerne brænder for den opgave, de har med at lave skole og undervise - altså deres primære opgave - er de langt mere famlende og usikre, når de skal skoleudvikle. Det er også nogle arbejdsopgaver, som er defineret meget mindre klart', siger hun.

'De har svært ved at finde deres rolle og svært ved at se sig som en del af en politisk ledet organisation. De ser sig selv som en lærer på skole X og ikke som en del af et stort system'.

'De har ofte svært ved at acceptere, at der altså er nogle andre, som går ind og sætter en politisk dagsorden'.

Der er 'kommunikationsbrist' mellem lagene i skolesystemet, siger hun. Mellem det politiske niveau, forvaltningen og skoleledelsen.

'Derfor peger evalueringsgruppen i anbefalingerne på, at det vigtigste er at få gjort noget ved den professionelle dialog'.

'Det næste er, at lærerne udtaler, at der er for mange bolde i luften - der er for meget, vi bliver frustrerede, vi bliver overbombarderet. Derfor giver evalueringsgruppen en anbefaling, der siger: der skal prioriteres'.

'Kommunerne, skolelederne og lærerne må alle aktivt tage del i en prioritering af opgaverne. Og da må man altså bruge den professionelle dialog og sige: nå, men hvis vi skal have plads til at udvikle skolerne, så skal vi også have afviklet nogle opgaver'.

'Men for at man kan foretage sådan en prioritering, så må man også definere et fælles værdigrundlag i kommunen og i skolen, så man ved, hvad det er, vi sætter op som værdi. For det er svært at foretage en prioritering af, hvad der skal udvikles, og hvad der skal afvikles, hvis man ikke har defineret, hvad det er, som er vigtigt'.

Det er ikke selve undervisningen, men skolevæsenet som system, der er blevet evalueret. Hensigten er at 'fremme kvalitetsudviklingsprocesser'.

Bag anbefalingerne synes der at ligge en bestemt holdning til, hvad der fremmer kvalitetsudvikling?

'Kommunerne har sat nogle kvalitetsmål op, og det er klart, at hvis dét er de kommunale mål, så må man jo arbejde med en forståelse for, at det er den vej, man arbejder, hvis man arbejder i den kommune'.

Og hvordan gør man så det - I anbefaler for eksempel teamarbejde?

'Det er kommunerne, der har ønsket de seks temaer, herunder teamarbejde. Derfor er evalueringsgruppen gået ind og arbejder med dem og angiver udviklingsmuligheder netop inden for de seks temaer, og derfor bliver anbefalingerne evalueringsgruppernes samlede syn på, hvad der kan give kommunerne retning i udviklingen'.

Opskrift gennem faglig dialog

Har evalueringsgruppen qua medlemmernes faglighed en opskrift på, hvordan for eksempel teamarbejdet kan komme til at fungere bedre?

'De har ikke på forhånd én opskrift på det. Evalueringsgruppen er jo syv specialister, der definerer opskriften gennem en faglig dialog'.

Har medarbejderne været med til at vælge fokuspunkterne ud, eller er det foregået mellem forvaltningen og evalueringsinstituttet?

'Jeg kan sige, at der er blevet holdt en hel uges interview rundt i hver kommune under forundersøgelsen for at finde ud af, hvad man skal fokusere på. I løbet af de interview er det blevet klart, hvad vi skulle fokusere på, og så har vi clearet det af med forvaltningen til sidst. Så hver enkelt medarbejder har ikke sagt ja, det var dét. Men alle har bidraget til, at det var det. Så det har været en proces mellem Eva og kommunerne'.

'Hvis man ser det lidt i et bakspejl, 'hvorfor blev det de der seks punkter?', så kan man jo se på, hvad er det, der er sket i folkeskolen op gennem 90'erne'.

'Vi fik en ny skolestyrelseslov i 1990, hvor skoleledelsen fik en helt anden rolle. Og en ny skolelov som beskrev en anden måde at holde skole på. Vi har fået en ny arbejdstidsaftale - altså 'En skole på vej'-papiret - hvor teamet får en helt anden rolle. Og vi har fået kommunal ansættelse, hvor kommunen får en helt anden rolle'.

'Det har da haft stor indflydelse på, hvad det er, man er nået frem til. Hvad det er, der har været vigtigt'.

Det næste er, at lærerne udtaler, at der er for mange bolde i luften - der er for meget, vi bliver frustrerede