... dengang for 20 år siden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et pædagogisk gennembrud

Så fik vi da omsider den samordnede indskoling på plads, og dermed er et forbistret problem ryddet af vejen. Samtidig er der givet grønt lys for videreførelsen af en lovende pædagogisk udvikling.

Forhistorien er lang. Det begyndte så tidligt som i 1912 med oprettelsen af såkaldte »før-klasser« i Esbjerg Kommune, men af mange grunde fik dette pionerarbejde ingen iøjnefaldende gennemslagskraft. Først et halvt hundrede år senere kom der skred i historien - da undervisningsminister K. Helveg Petersen i 1962 åbnede mulighed for forsøg med børnehaveklasser. Skønt betingelserne ikke var de bedste - der manglede både lærerkræfter, lokaler og undervisningsmidler - begyndte her en kæde af velbeskrevne, kontrollerede forsøgs- og udviklingsarbejder, som skulle få stor betydning. Formodentlig står vi nu foran et pædagogisk gennembrud.

Folkeskolen nummer 7, februar 1987

Var det noget med årsmøder?

Generalforsamlingen i 1986 afslørede et behov for kvalificerede pædagogiske debatter i foreningsregi. Hovedstyrelsen har i det forløbne år prøvet at efterleve dette ønske ved at arrangere debatmøder rundt om i kredsene. Flere medlemmer har desuden mulighed for at tilgodese deres helt spe­cielle pædagogiske problemstillinger via Audiologopædisk Forening (ALF). Som noget nyt har hovedstyrelsen besluttet at afholde et årsmøde for alle interesserede medlemmer i forbindelse med den årlige generalforsamling, der i 1987 skal afholdes på Lyngåsskolen i Århus. Der fokuseres bredt på et emne - nemlig undervisningsbegrebet.AviS81 nummer 1, januar 1987

Spis og smid væk

Dronningen sagde blandt andet i sin nytårstale, at det er vigtigt, at vi viser omtanke, og at vi ikke lader »smide-væk-mentaliteten« løbe af med os, så vi glemmer at vise respekt og omsorg for de værdier, vi har fået betroet.

Det er meget fristende og nærliggende at drage en parallel fra Dronningens tanker omkring naturens værdier til den - vel nok - vigtigste værdi for os alle, nemlig det enkelte menneske og dets sundhed og trivsel.

Vi spiser, som om også vi bare kunne »smides væk« og derpå repareres på sygehuset med en tro om, at vi derefter bliver så gode som nye igen.

Husholdningslæreren nummer 2, februar 1987