Danske fitnesskunder skal kigge en smule længere efter et fitnesscenter. I 2010 blev antallet af kommercielle fitnesscentre reduceret med 26. Det er første gang, at man kan dokumentere et fald.

Idrætsanalytiker ved Idrættens Analyseinstitut Kasper Lund Kirkegaard kalder udviklingen opsigtsvækkende, da væksten i den kommercielle del af branchen ifølge hans vurdering har buldret frem siden 1995. Kasper Lund Kirkegaard vurderer, at finanskrisen har haft en betydende rolle.

"Det skyldes først og fremmest, at der ikke har været refinansieringsmuligheder for de mange enkeltstående fitnesscentre. De mange små fitnesscentre, som man ofte glemmer i omtalen i fitnessbranchen, de har haft det rigtig svært. Der har ikke været nogen, som har været villige til at finansiere et underskud i en årrække", siger han til ernaeringogsundhed.dk.

Tallene fra Idrættens Analyseinstitut viser, at antallet af lukninger er mere end fordoblet. I 2009 måtte 26 centre lukke, mens hele 60 centre måtte dreje nøglen om i 2010. Idrættens Analyseinstitut begyndte at registrere nøgletal i fitnessbranchen i 2006.

Foreningsfitness fortsætter fremad

Mens de kommercielle fitnesscentre tog et dyk i formkurven, fortsatte foreningsfitness fremgangen. DIF og DGI's fælles udviklingsprojekt åbnede 18 nye centre i 2010. Dermed er antallet af foreningsfitnesscentre nu oppe på 96 på landsplan.

"Der er en enorm efterspørgsel på fitness som idrætsaktivitet. Det er en idrætsaktivitet, som mange idrætsforeninger har overset i deres meget specialiserede idrætskultur, hvor de ofte er bundet op på én idrætsgren. Der er fitness et supplement, idet man dyrker grundtræning ved siden af sin hovedidræt. Fitness er blevet til sin egen idrætsgren, en slags idrættens supermarked, hvor man kan dyrke en mangfoldighed af forskellige aktiviteter", siger Kasper Lund Kirkegaard.

Ifølge hans vurdering, er hovedårsagen til den kommercielle fitnessbranches nedgang ikke, at foreningsfitness stjæler markedsandele.

"De foreningsbaserede fitnesscentre ligger ofte i mindre bysamfund, hvor der ikke har været basis for en kommerciel satsning. Men det er klart, at jo mere udbredt foreningsfitness bliver, og jo mere de bevæger sig ind mod de større byer, jo mere bliver det et konkurrerende alternativ til de kommercielle centre", siger Kasper Lund Kirkegaard.

Slut med udendørs fitness

Et af de fitnesskoncepter, der måtte dreje nøglen om i 2010, var 'Hello Fitness'. Det udendørs fitnesskoncept havde ellers fået masser af reklame i medierne og blev kåret som det bedste, mest motiverende og billigste fitnesskoncept af flere forbrugermagasiner og -programmer.

Kasper Lund Kirkegaard vurderer, at lukningen af Hello Fitness er et klassisk eksempel på, at et godt koncept med en dårlig ledelse ikke fungerer på det hårde motionsmarked.

"Der var ikke tvivl om, at entusiasmen og viljen var til stede de første par år, men det døde ud. Konceptet kan være godt og fyldt med gode intentioner, men hvis der ikke er nogen leder til stede, så forsvinder hele grundlaget for at drive forretning på det her marked", siger han.

Kasper Lund Kirkegaard skriver i sin analyse, at manglende lønudbetaling til de ansatte blev for meget for en række centralt ansatte instruktører. Derudover blev uskønne lukninger med dårlig kundeinformation den foreløbige slutning på 'Hello Fitness'.

"Sjældent er et så stort potentiale blevet spildt på gulvet. Herved blev det endnu en gang fastslået, at i idrættens verden er koncepter intet uden de rette mennesker - og hvis de smutter, ender konceptet som en tom skal", skriver Kasper Lund Kirkegaard.

Der er cirka 700.000 fitnesskunder og -medlemmer landet over.