Anmeldelse

Focus on School Shootings
Focus on School Shootings

Focus on School Shootings

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

School shootings er et emne, som i den grad er oppe i tiden, når man underviser elever i engelsk i overbygningen. Det skyldes ikke blot den enorme mediedækning i forbindelse med skoleskyderier, men også de meget komplekse årsager til og forklaringer på fænomenet.

Fakta:

Titel: Focus on School Shootings

Forfatter: Heidi Kokholm, Lene Nielsen

Type: Diverse

Forlag: Alinea

Derfor er det en utrolig fornøjelse at få et kvalitetsmateriale i hænderne, som man i den grad kan bruge i sin engelskundervisning. "Focus on School Shootings" rammer målgruppen lige i øjet med meget aktuelle og afvekslende tekster, der beskriver nogle af de mest kendte skoleskyderier i USA. Gennem de forskellige tekstgenrer afspejles mulige årsager til skyderierne, og eleverne får et godt indblik i den amerikanske våbenlovgivning. Til sidst fokuserer forfatterne på, hvad systemet gør for at forhindre nye tilfælde.

Grundbogen, som i øvrigt har et flot layout, suppleres fint af cd'en, hvor alle bogens tekster præsenteres. De autentiske interview med menige amerikanere, som blandt andet udtaler sig om våbenlovgivningen, er specielt interessante.

Lærervejledningen er en guldgrube af informationer om de enkelte temaer og kapitler. Der gives gode tips til arbejdet med skoleskyderier via forskellige kopiark og opgavetyper som for eksempel tominutterstaler. Lærervejledningen er også stedet, hvis man skal finde supplerende materialer og se eksempler på dispositioner og prøvespørgsmål til den mundtlige prøve i engelsk i 9. klasse. Her kan man ikke se internetlink til arbejdet med hvert enkelt kapitel, men de findes på bogens hjemmeside www.elevunivers.dk  

Powered by Labrador CMS