Hvorfor snakker vi ikke bare volapyk? Ja, altså i bogstavelig forstand. Sådan et kunstsprog kunne få os til at forstå hinanden på ligeværdigt grundlag, ikke mindst i EU-sammenhænge, hvor øst- og sydeuropæere er utilbøjelige til at gøre engelsk til altdominerende fællessprog - lingua franca. Så sent som i år 1900 blev der holdt disputats på latin på Københavns Universitet, og det minder os om, at vi i Europa tidligere havde sådan et fællessprog for dem, der havde kontakt med udlandet. Hartmut Haberland skriver om potentialet - ikke i volapyk, men i det nyere kunstsprog esperanto. Bevægelsens historie er spændende fortalt, men jeg giver nu ikke projektet mange chancer.

Sociolingvistik er studiet af sproget såvel som af sprogene i samfundet, og når samfundet bliver globalt, er der god grund til at beskæftige sig med, hvordan vi i praksis skal tale sammen. Robert Phillipson advarer dog mod at falde på halen for ideer om, at bare vi alle snakker dårligt engelsk sammen, er vi sikre på at komme på globaliseringens vinderhold.

Tove Bull peger på, at den nuværende undervisning på nationalsproget kan betragtes som et mellemspil, i hvert fald når det drejer sig om højere uddannelse. En væsentlig årsag ser hun i, at de studerende går på stadig mere kommercialiserede, engelsksprogede universiteter. Her lader de sig snarere behandle som konsumenter end som myndige borgere, der har en mening om det sprog, de forventes at agere på.