Anmeldelse

Hello Daffi

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I denne storbog får vi den dejligt tegnede og fortalte historie om troldmanden Wacco, der beder robotten Ronnie om at hente blå sten på stranden til sig. I stedet finder Ronnie den nyudklækkede drage Daffi, som han tager med hjem. Meningen er at undgå, at Daffi falder i kløerne på en ond heks, som kan udnytte dragens ildkraft til sit eget syndige formål.

Bagest i bogen gives der gode anvisninger på, hvordan materialet kan anvendes. Vi hører blandt andet om aktiviteter, man kan foretage sig før, under og efter læsningen. Det kan for eksempel være billedtømning, handlingssnak eller eventuel repetition af de vigtigste anvendte gloser. Hvis der er behov for yderligere ideer, kan læreren kigge i lærervejledningen, som hører til systemet.

Man kan også vælge at spille den tilhørende cd, som er meget underholdende indtalt af Edward Broadbridge. Dette går fint i spænd med Undervisningsministeriets Fælles Mål, der anbefaler at "udnytte bånd- og billedstøtte i forbindelse med læsning". Hvis man hellere selv vil læse højt, er der her en enestående mulighed for at tryllebinde tilskuerne, da langt de fleste elever elsker en dramatisk oplæsning.