Når mennesker bliver holdt uden for fællesskabet, aktiveres de samme centre i hjernen som ved fysisk smerte. Det viser et forsøg foretaget på University of California. Her deltog forsøgspersoner i et eksperiment, hvor de fik at vide, at de spillede et boldspil på internettet med to andre personer. I virkeligheden spillede de dog mod to computere, der var programmeret til ikke at aflevere bolden til forsøgspersonerne, som fik deres hjerner scannet mens forsøget foregik.

Forsøgspersonerne var voksne, men resultaterne kan overføres til børn, mener sociolog Anette Prehn, der har specialiseret sig i, hvordan man kan bruge hjerneforskning i personlighedsudvikling.

Og forskningsresultaterne åbner for helt nye muligheder for at sætte sig ind i den ekskluderedes smerte, mener hun.

Eksklusion er lig vold

"Tidligere har vi været henvist til alene med pædagogiske og socialpsykologiske redskaber at forsøge at forstå, hvad der sker bag hjerneskallen, men med hjerneforskningen kan man nu fysisk konstatere, hvad der sker ved eksklusion", siger hun.

Det giver en ny etisk side af eksklusionsdebatten, mener hun.

"Grænserne for mobning har været lidt flydende og gerne noget, der er blevet vurderet fra situation fra situation, mens fysisk vold ubetinget er uacceptabelt. Vi lærer børn, at de ikke må slå på hinanden, men det er faktisk det, de gør, når de holder hinanden udenfor", siger Anette Prehn.

Nedsat indlæringsevne

Hjerneforskningen kan samtidig hjælpe med at belyse, hvilke konsekvenser eksklusion kan have for børns indlæringsevne.

"Når et barn udelukkes, opleves det også som en trussel, og det får frygtresponsen til at lyse rødt. Når vi føler os truede, er hjernen programmeret til at reagere med fuldt fokus på den farlige situation, og det kan tage lang tid at ændre dette fokus. Aktiveres frygtresponsen om morgenen ved mødet med skolen, kan barnet være distraheret resten af dagen", siger Anette Prehn.

Frygtresponsen nedsætter ilt- og sukkerniveauet i blodet og frigiver stresshormoner, hvilket hæmmer analytisk tænkning, kreative indsigter, problemløsning og produktivitet, forklarer hun.

Børn kan godt forstå

Med hjerneforskningen i ryggen kan man, ifølge Anette Prehn, bedre forstå og afhjælpe de konsekvenser eksklusion kan have for børn.

"Når man bliver sig bevidst om, hvad det er for nogle processer, der foregår i hjernen, kan man faktisk gøre meget for at bremse dem eller i hvert fald dæmpe konsekvenserne af dem. Og det kan børn også", siger Anette Prehn.

HUn håber, at også de ekskluderende børn med undersøgelsen kan gøres bevidste om konsekvenserne af deres handlinger:

"Jeg tror godt, at børn kan forstå det, hvis man siger til dem, at det opleves som et slag, når de siger 'du må ikke lege med os'".