Underviser Ove Eskildsen viser håndarbejdslærerne, hvordan de bruger dekupørsaven
Underviser Ove Eskildsen viser håndarbejdslærerne, hvordan de bruger dekupørsaven

Håndværk og design-faget skal også være til gavn for andre

Håndværk og design har fået en særlig forpligtelse i forhold til entreprenørskab, og dermed skal eleverne helst ikke længere kun lave gaver til mor. Ove Eskildsen satte lærerne på et A. P. Møller-kursus i gang med knager til børnehaveklassens lokale – og lærte håndarbejdslærerne, at dekupørsaven ikke er farligere end en symaskine. Se instruktionsvideo i dekupørsavning.

Publiceret

A.P.Møller/DLF/UCC-kurserne  

Håndværk og design-kurset er et af en hel række, som DLF ogprofessionshøjskolen UCC har udarbejdet med støtte fra A. P.Møller-fonden. Kurserne er for lærere, der underviser i matematik,sprogfag, idræt og håndværk og design. Lærerne bliver opdateret pådet nyeste inden for deres fag. Til hvert kursus hører også etreview over de nyeste forskning. Find reviewet til håndværk ogdesign via linket til højre for artiklen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerne på kurset i Håndværk og design har ikke selv kunne vælge mellem de tre workshops. Så der er både sløjdlærere og håndarbejdslærere samlet ved underviser Ove Eskildsens dekupørsave. Det viser sig tydeligt i spørgsmålene til hans introduktion.

Ove Eskildsen er uddannet sløjdlærer og med en PD i rygsækken har undervist i først materiel design og nu håndværk og design på læreruddannelsen og været formand for gruppen, der skrev fagets nye forenklede Fælles Mål på læreruddannelsen. Han understreger, at håndværk og design har en særlig forpligtelse i forhold til innovation og entreprenørskab. Han henviser til forfatteren Ebbe Kromanns definitioner er kreativitet som noget nyt, innovation som nyt og nyttigt, og entreprenørskab som nyt, nyttigt og nyttiggjort.

"Nej, nej, hun har fødselsdag i dag", udbryder en sløjdlærer, og mange griner genkendende.

Ove Eskildsen spørger, om ikke innovation og entreprenørskab i H&D kan kobles til intentionen med den åbne skole. Kan man forestille sig at samarbejde med kirke, plejehjem, børnehave, måske endda erhvervslivet?

"Men er det ikke synd at fjerne gaveelementet fra faget?" spørger en lærer "De får jo også noget ud af at komme hjem med noget, som de er glade og stolte over".

Der skal være plads til begge dele, svarer Ove Eskildsen.

"Vi skal ikke forlade det helt, bare åbne op. Jeg tror, at det giver noget, at det man skaber, skal være til nogen - gerne en fremmed. Så gør man sig mere umage. Det handler om brugerorienteret design. Formålet er, at man ved at interviewe brugeren opnår indsigt i viden om et givent område ved hjælp af en person med førstehåndskendskab. Får adgang til persons følelser, motiver og oplever, så tingen bliver designet til hende".

Ikke sværere end en symaskine

Ikke sværere end en symaskine

Spørgsmålene vælter frem. Flere håndarbejdslærere ser lidt usikre ud. De spørger, hvordan de skal kunne undervise eleverne i at bruge en dekupørsav, når de ikke selv kan. Og om det er forsvarligt at lade dem bruge den allerede fra 4. Klasse.

En sløjdlærer vil vide, hvordan skal hooken sættes fast. Han får at vide, at de kan bruge sav, bor, sandpapir, lim og dyvler. "Dyvler - er det ikke ligesom dem fra Ikea?", spørger en kvinde. Og får svar i en dyb latter.

Heidi Dalsgaard og Lisbet Langer, som begge er håndarbejdslærere fra Midtskolen i Faxe går straks i gang med at tegne og design en giraf på papir. De to Haslev-sløjdlærere Allen Meyer fra Nordskovskolen og Jens Jørgen Stokholm fra Vibeengskolen taler også om giraffer, men vil hellere lave et næsehorn. Desværre er der ikke næsehorn i Odense Zoo, og de diskuterer hvor vidt lim holder godt nok til girafører, eller om de skal mini-dyvles med tændstikker.

Ove Eskildsen giver en lille indføring i, hvordan man bruger dekupørsaven, mens de første sløjlærere allerede er i gang med at skære deres dyr ud.

Se Ove Eskildsens vise, hvor let dekupørsaven er at bruge her:

Powered by Labrador CMS