Anmeldelse

Drama, Historie

Kan riddere ruste?

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af Lulu Englund

24 sider, 48 kroner

Drama

Den traditionelle skolekomedie trives næppe mange steder, men drama som udtryksform har mange muligheder i skolen.

I dette stykke er Erik af Pommern gjort til en af hovedpersonerne, uden at stykket dog handler om en historisk verificerbar episode. Alligevel er stykket tænkt som et indslag i historieundervisningen, og det kan da også godt være med til at gøre middelalderen levende for de medvirkende. For det uforberedte publikum er sagen mindre sikker, idet der kræves en dybere gennemgang af perioden for at få sat den historiske ramme på plads.

Men det virker godt nok. Fiktive og historiske personer sender eleverne langt tilbage i tiden, og selv om scenerne har en humoristisk undertone, udarter det ikke.

Stykket har ti medvirkende, resten af klassen må være folkemængde. Replikkerne fungerer stort set fint. Enkelte steder hober de historiske facts sig vel rigeligt op i dialogen, men det kan man jo selv rette, hvis ens elever kløje i ordene.

Et god lille dramatisering, også til et tværfagligt emne.

Tonny Hansen