Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I debatindlæg og kommentarer her på folkeskolen.dk argumenteres der for, at overenskomstrammen kun udgør 7,1 procent og ikke 8,8 procent, da den forventede udmøntning fra reguleringsordningen på 1,7 procent blot er en del af den gamle overenskomst og derfor ikke skal medregnes. Det argument holder ikke. 

Reguleringsordningen er en aftalt mekanisme, der har som mål at sikre parallelitet mellem lønudviklingen i den private og offentlige sektor. Den er ingen selvfølge men er et vigtigt forhandlingstema ved hver overenskomst.

Arbejdsgiverne har ved flere overenskomster forsøgt at forringe effekten af reguleringsordningen. I 2018 kæmpede de eksempelvis for, at forhandlingerne om de offentlige overenskomster ikke skulle tage udgangspunkt i de forventede lønstigninger på det private område men i stedet i de aftalte lønstigninger. Var arbejdsgiverne lykkedes med deres krav, ville det have betydet en væsentlig forringelse af reguleringsordningen.

Ved denne overenskomst var det lønmodtagerne, der var i offensiven. Og det lykkedes rent faktisk forhandlerne at få en markant forbedring af ordningen gældende fra næste år. Det er efter min vurdering langt vigtigere at opnå dette resultat end en officiel ramme på 10 procent.

Når regnebrættet for OK24 om to år skal gøres op, vil lønudviklingen i den private sektor i perioden nemlig have større betydning end den officielt udmeldte ramme ved aftalens indgåelse. Det er en uundgåelig konsekvens af reguleringsordningen.

Reguleringsordningen har ikke altid virket

Der er nok en almindelig forståelse af, at reguleringsordningen sikrer, at de offentlige ansattes løn følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det er imidlertid ikke den enkelte medarbejders løn, der reguleres i takt med lønudviklingen i den private sektor. Sammenligningen går på gennemsnitslønnen i den private sektor og gennemsnitslønnen i henholdsvis den kommunale, statslige og regionale sektor.

Og gennemsnitslønnen kan rent faktisk stige uden, at der er en eneste ansat, der får mere i løn. Forsvinder en stor del af de lavtlønnede job i en sektor, vil det betyde, at gennemsnitslønnen i sektoren stiger, selv om den enkelte ansattes løn ikke stiger. 

Dette vil selvsagt blive forstærket, hvis der samtidig ansættes flere i den tunge lønkategori. Gennemsnitslønnen stiger som en følge af forskydninger i personalesammensætningen.

Det er præcist det, der er sket på det offentlige arbejdsmarked. En række af de lavtlønnede job som eksempelvis rengøring er blevet udliciteret til private virksomheder, mens andelen af akademikere er steget. 

Det har især været udtalt på statens område, og derfor har de aftalte lønstigninger også haft mindre betydning for den enkelte ansatte i staten end for en ansat i kommunerne, selv om rammen har været nøjagtig den samme.

Denne strukturelt bestemte stigning i gennemsnitslønnen har i realiteten betydet, at lønstigningen for den enkelte ansatte år efter år er blevet lavere, end den ville have været med en uændret personalesammensætning. Sagt på en anden måde har arbejdsgiverne så at sige fået dækket merudgiften som følge af forholdsvis flere højtlønnede ved en generel lavere lønudvikling for alle ansatte.

Nyt statistikgrundlag kan få stor betydning for lærernes løn

Når organisationerne på denne måde har accepteret at finansiere merudgifterne ved disse personaleforskydninger gennem en generelt lavere lønudvikling, er forklaringen, at der hidtil ikke har eksisteret et statistisk grundlag, der tog højde for disse forskydninger. Ville vi have en reguleringsordning, måtte vi tage til takke med det statistikgrundlag, der nu en gang var til rådighed.

Det er der lavet om på de seneste år. Danmarks Statistik har lanceret et nyt datagrundlag, hvor lønstatistikkerne i langt højere grad kan korrigere for den del, der skyldes personaleforskydningerne. Efter lange og svære forhandlinger lykkedes det at få arbejdsgivernes accept af, at dette nye grundlag bliver udgangspunktet for reguleringsordningen fremadrettet.

Dette element i OK24 har været noget overset. Måske kan det vise sig at være det vigtigste element i forhold til lærernes lønudvikling, så selvfølgelig skal værdien af en forbedret reguleringsordning indgå i vurderingen af OK24. Og det tæller absolut på plussiden

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk