Fra næste år skal medlemmer af Danmarks Lærerforening betale cirka seks kroner mere i månedligt kontingent til fagforeningen centralt.

Det blev vedtaget torsdag på DLF's kongres  i København. 269 ud af 286 stemte for forslaget, der var stillet af hovedstyrelsen. 11 stemte imod.

Baggrunden er, at Danmarks Lærerforening i de kommende år kan se frem til øgede udgifter til driften af foreningen på grund af blandt andet et fald i børne- og dermed lærerantallet samt i særdeleshed den generelle pris- og lønudvikling, lyder forklaringen.

"Det er vigtigt for at vi kan sikre en balance og slagkraft i DLF, når vi kigger fremad", sagde Gordon Ørskov Madsen på kongressen.

Helt konkret lyder forslaget på at hæve det centrale kontingent (altså ikke kredskontingentet, red.) i 2024 og 2025, "svarende til halvdelen af KL’s forventede lønudvikling på 5,3 pct. om året".

Klart ja til, at Lærerforeningen kan bruge af kapitalafkastet fra konfliktfonden

Næste år vil det svare til cirka seks kroner om måneden per almindelige medlem, og året efter i 2025 vil stigningen være på 12 kroner. For pensionister, lærere på Grønland og lærerstuderende lyder stigningen kun på 2 kroner i både 2024 og 2025. 

Det følger af forslaget, at kontingentet også stiger på samme måde, de efterfølgende år, men det skal vedtages på de kommende kongresser til den tid. 

Kontingentstigningen er en del af hovedstyrelsens samlede plan for at sikre lærerforeningens økonomi, de kommende år. Yderligere besparelser og merindtægter på 15 millioner i perioden 2024-2028 og ændringer i vedtægterne vedrørende Særlig Fond er også en del af planen. 

Første kontingentstigning i årevis

Det har været tydelig siden 2014 at, der udsigt til en økonomisk ubalancen i DLF, men med undtagelse af en enkelt gang, har konjunkturerne ikke betydet, en stigning i lærernes fagforeningskontingent i 15 år. Og det er der ifølge hovedstyrelsen en grund til.

"Det er lykkedes løbende at udsætte det forventede underskud med en kombination af besparelser og nye indtægter og dermed begrænse stigninger i det centrale kontingent".

Og skulle kontinentet have fulgt inflationen, ville det være en hel del dyrere, understreges det.

"Til sammenligning ville det årlige centrale kontingent skulle have været 423 kroner højere i 2023, hvis indtægterne fra kontingentet var steget med samme pris- og lønudvikling som udgifterne siden 2010", fremgik det af indstillingen fra hovedstyrelsen.

Siden 2008 den procentdel af lærernes løn, der går til kontingent, faldet, og procentdelen vil stadig falde, fordi at forslaget går ud på at lade stigningen i kontingent udgør halvdelen af lønudviklingen, forklarede Gordon Ørskov Madsen fra talerstolen.

"Hold kæft, hvor er det godt!"

Thomas Raa Olsen fra Djurs Lærerforening uddelte ros for at kontingentet er blevet holdt i ro i så mange år på trods af løn og prisudviklingen. 

“Det er vanvittigt godt gået. Hold kæft hvor er det godt. Tusind tak!”

Mindre begejstret var formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal. 

“I næste måned på repræsentantskabsmødet i Skolelederforeningen skal jeg forklare, at vores kontingent er steget, men at pengene går til Danmarks Lærerforening”, sagde Claus Hjortdal.

Som den eneste af de delegerede stemte han imod et foregående forslag om at ændre i vedtægterne om konfliktkassen Særlig Fond - og varslede, at der ved afstemningen om kontingent endnu engang ville være én, der stemte nej i den hemmelige afstemning. Det var der dog i alt 11, der gjorde.