Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Kære
Niels Christian Sauer,
Tak
for tre glimrende, om end omfattende spørgsmål fra din blog.
Det er svært at gøre
det kort, og mange af dem kan ikke besvares ensidigt, men fortjener en mundtlig
samtale, hvor det er lettere at komme med nuancer og forbehold. Ikke desto
mindre er jeg trådt ud i farvandet og håber, det giver mening.
2) Du spørger: Hvilke tre kampe, som DLF bør tage, står øverst på din prioriterede liste?
For
det første er jeg altid - og som det første - optaget af de arbejdsvilkår, lærerne har.
Her
kan indfaldsvinklen være arbejdstid eller arbejdsmiljø. Det kan være en
centralt forhandlet arbejdstidsaftale, der sikrer den nødvendige arbejdstid til
de givne opgaver. Vi er i hvert fald ikke i mål med A20.
På
rigtig mange arbejdspladser skranter det psykiske eller fysiske arbejdsmiljø.
Det er ikke ordentligt afdækket, og vi mangler en målrettet indsats, måske pga.
manglende værktøjer, mod eller viden. Det må kunne gøres bedre.
Jeg
stiller jævnligt mig selv spørgsmålet: Hvad er det, vi vil med folkeskolen?
Folkeskolen skal være dér, hvor alle sociale lag mødes. En enhedsskole, hvor vi
stræber efter at give samme forudsætninger, selvom eleverne kommer med
forskellige baggrunde. Det er også i folkeskolen, at vi lærer, at selvom vi
ikke nødvendigvis alle er lige eller ens, er vi alle mennesker, og vi kan
kommunikere, danne relationer og være noget for hinanden trods de sociale skel.
Når vi møder ulighed i skolen, bliver det ukendte trygt, det skaber en tryghed
ved ”de andre”, der gør vores omverden og forståelsen heraf tolerant.
Den
største udfordring ved dette er, når folkeskolen bliver fravalgt af
ressourcestærke familier.
En
fjerde ting er måden, vi evner at tale og turde tage diskussioner på i vores
forening. Jeg kunne godt tænke mig, at vi sikrede rum, hvor vi kan tage ærlige
og nysgerrige diskussioner.
2) Du spørger: Hvad mener du, der bør gøres omkring følgende emner, som ifølge undersøgelser er dem, der fylder mest for medlemmerne? Inklusion, mangel på tid til forberedelse, loft over undervisningstimetallet, kortere skoledage (hvor meget kortere?), klassekvotienter, lønforhold.
Der er
ingen ensidige svar på dine oplistede emner. Det undrer mig, hvis du tænker
det. Jeg er i tvivl om, hvilke undersøgelser du refererer til. Måske er det
den seneste medlemsundersøgelse fra DLF, hvor især manglende forberedelsestid er
tydelig. Eller er det intentionen om medlemsinddragelse ved opstilling af
OK-krav?
I
forhold til forberedelsestid, så er der to veje: Vi skal have et centralt
aftalt hegn om forberedelsestiden. Det er dog ikke en garanti, for hvordan
defineres forberedelsestid? Det kræver en arbejdsgiverrespekt for
forberedelsestiden. Den anden vej er reduktion af opgaver, der ikke ligger i
eller op ad kerneopgaven. Se gerne mere herom i mit Synspunkt på KLFnet.
Mit
ønskescenarium i forhold til lektionstal er 22 lektioner. Det kunne jeg også
tænke mig var i en central arbejdstidsaftale. Behøver jeg at forklare hvorfor?
Hvad
mener du med lønforhold? Sådan som vi lever nu, skal reallønnen selvfølgelig
sikres.
Jeg
kan ikke svare på, hvad grænsen skal være i forhold til kortere skoledage. Men
de skal være kortere end i dag. Måske fem lektioner per uge? Eleverne er trætte
og mangler evne og motivation til de lange dage, og lærernes undervisning er
også forringet af de lange og sene dage, kombineret med manglende
forberedelsestid. Det næste spørgsmål bliver så, hvilke timer der skal fjernes
- altså ud over de latterlige understøttende undervisningstimer. Det har jeg
ikke svar på, men jeg er nysgerrig efter at diskutere det og blive klogere.
Det
sidste: Inklusion. Ja, ét svar er tolærerordning - som i DLF's definition med
to uddannede lærere. Der er også en tænkning, der skal være anderledes. Lige nu
oplever jeg et markant fokus på individet på bekostning af fællesskabet. Jeg
savner, at lærerne og klassens kollektiv ikke lider overlast under hensynet til
individet. Se i øvrigt mit synspunkt om Fællesskab på KLFnet. Et forkromet svar
og en løsning har jeg ikke, men jeg vil gerne diskutere det.
3) Du spørger: Skal lærerne selv betale for efteruddannelse?
Nej, jeg mener ikke, at lærerne selv skal betale for vores efteruddannelse. Det skal
arbejdsgiver. Ganske som jeg også sagde fra talerstolen ved den netop afholdte
kongres, hvor jeg bakkede op om ændringsforslaget fra Egedal Lærerkreds - at
DLF ikke skulle vedtage et utilstrækkeligt defineret OK-krav om
kompetenceudvikling. Realiteten er dog, at stort set alle lærere, der i dag får
kompetenceudvikling, betaler en andel selv, i det mindste med interessetid.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk
