Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Kære Niels
Jeg vil gerne starte min besvarelse på dit blogindlæg med at
takke for dit altid store engagement, din ivrige debatlyst og din evne til at
vide, hvad alle medlemmer af Danmarks Lærerforening ønsker svar på fra samtlige
kandidater til hovedstyrelsesvalget. En sådan indsigt i alle medlemmers ønsker
og behov, bilder jeg mig ikke ind at jeg selv besidder, så jeg vælger at læne
mig op ad dig og vil herunder forsøge mig med nogle korte replikker på nogle af
de store og komplekse udfordringer, som du med let hånd strør om dig med.
1) Du spørger: Hvilke tre kampe, som DLF bør tage, står øverst på din prioriterede liste?
Jeg har haft mine betænkeligheder ved at indgå på præmissen
i netop denne udfordring. Vi står over for en lang række alvorlige og vilde
problemer, men jeg vil da gerne komme med 3 bud på nogle grundlæggende kampe,
som jeg mener vi bør prioritere i den kommende hovedstyrelse. Jeg vil dog
tillade mig ikke at indgå i den populistiske øvelse, det er, at skulle
prioritere vigtigheden af de 3 kampe. De fremgår derfor herunder i en
ikke-prioriteret rækkefølge.
En stærkt
underfinansieret folkeskole
Dette er i min optik moderen til langt de fleste af de
problemer, som vi som lærere kæmper med ude på gulvet i den danske folkeskole.
Herunder følger en lille stramt bundet buket af nogle af de tidsler, som er
enten direkte eller indirekte afledt af den stærkt underfinansierede
folkeskole.
· Inklusion er drevet af manglende økonomi
· Det høje antal af undervisningslektioner er
drevet af manglende økonomi
· De høje klassekvotienter er drevet af manglende
økonomi
· Manglen på relevant efter- og videreuddannelse
er drevet af manglende økonomi
· De fysiske rammer, som er utidssvarende og i
nogle tilfælde sundhedsskadelige, er drevet af manglende økonomi
· Medlemmernes pressede arbejdsmiljø er drevet af
manglende økonomi
· Den utilstrækkelige forberedelsestid er drevet
af manglende økonomi
Dette er blot et lille udpluk af konsekvenserne, af den
massive underfinansiering af folkeskolen. Det er i mine øjne den absolut
største udfordring vi står over for og det er afgørende for Danmarks
Lærerforening og for folkeskolen som institution, at den kommende hovedstyrelse
får held med at rykke på denne dagsorden!
A20 skal
implementeres fuldt ud til gavn for ALLE medlemmer
A20 har gjort en positiv forskel for mange af vores
medlemmer, som efter den ørkenvandring der fulgte efter konflikten i 2013, har
mærket, hvordan det lokale samarbejde er blomstret op med fornuftige
lokalaftaler til følge. Det er dog langt fra alle medlemmer i alle kredse der
har haft denne oplevelse, og det kan vi ganske simpelt ikke leve med! Svagheden
ved A20 er, at medlemmernes arbejdsvilkår er helt og aldeles afhængige af
samarbejdsviljen og økonomien i den kommune man er ansat i, samt tilgangen fra
den leder man arbejder under. Denne forskel i arbejdsvilkår for vores
medlemmer, sammenholdt med den snarlige frisættelse, som utvivlsom vil
skævvride dette billede yderligere, gør det til en ufravigelig opgave, at sikre
at A20 bliver fuldt implementeret i ord og ånd i alle kredse. Her mener jeg
også at vi kontinuerligt bør minde KL om, at de ligesom os bærer ansvaret for,
at A20 bliver fuldt implementeret.
Vi skal til at kapitalisere
af Sammen om Skolen
Danmarks Lærerforening har investeret rigtig mange kræfter
og politisk kapital i samarbejdet Sammen om Skolen. Indtil videre har
samarbejdet i mine øjne primært leveret et tiltrængt kursskifte, hvor
folkeskolens vigtigste aktører sammen forsøger at finde fælles løsninger på
folkeskolens største udfordringer, hvilket i sig selv har en kæmpe værdi.
Ellers mener jeg, at de konkrete og mærkbare resultater for medlemmerne af
Danmarks Lærerforening fortsat lader vente på sig. Sammen om Skolen er et
middel og ikke et mål i sig selv! Sammen om Skolen og den samarbejdende tilgang
er den rette vej frem, men der skal leveres på en helt anden hylde end
Meddelelsesbogen og Folkeskolens Nationale Overgangstests, som vel bedst kan betegnes
som lunkne kompromisser.
2) Du spørger: Hvad mener du, der bør gøres omkring følgende emner, som ifølge undersøgelser er dem, der fylder mest for medlemmerne?
Inklusion
Jeg mener, at vi som forening bør trække en tydelig streg i
sandet, når det kommer til inklusion. Vi skal ikke indgå i snakken om
inklusion, så længe motivet er besparelser! Vi skal heller ikke købe ind på
historien om, at udgifterne til det specialiserede område udsulter
normalområdet. At det er lykkes for politikerne at gøre den historie til en
almen anerkendt sandhed, er måske århundredets dygtigste spinmanøvre. Sandheden
er, at det, der dræner normalområdet er, at der ikke bliver tilført nok midler
til skoleområdet som helhed, når antallet af børn, der har et visiteret behov
for specialundervisning og særlige foranstaltninger, stiger.
Når vinden vender, og politikernes motivation for
inkludering af sårbare og udsatte børn er drevet af en oprigtig bekymring for
børnenes trivsel, så skal vi selvfølgelig byde os til med samarbejde og
løsninger. Inklusion bør være en trivsels- og investeringsdagsorden!
Mangel på tid til
forberedelse og loft over undervisningstimetallet
Det lokale samarbejde mellem kredse og kommuner har mange
steder resulteret i gode lokalaftaler, der sikrer tid til forberedelse og
samtidig sætter et loft over undervisningstimetallet. Faktisk har man i nogle
kommuner nogle helt fornuftige aftalte forhold, når det kommer til
forberedelsestid og et maksimalt undervisningstimetal.
Desværre er det dog langt fra tilfældet for alle medlemmer i
alle kredse, at man har en sådan lokalaftale, der sikrer ordentlige forhold,
som muliggør, at man som lærer kan lykkes med sit arbejde. Jeg mener derfor, at
vi i solidaritetens navn bør gå til overenskomstforhandlinger med et krav om
centralt aftalte forhold, der sikrer balance mellem tid og opgaver, sikring af
forberedelsestiden, tid på alle opgaver på opgaveoversigten samt sikring af tid
til AMR og TR.
Kortere skoledage og
klassekvotienter
Overordnet set mener jeg, at den længere skoledag, som
skolereformen førte med sig, har bevist sig som værende en fiasko. Man var så
optaget af kvantitet, at man helt glemte fokusset på kvalitet. Jeg mener, at
der er penge at spare ved at afkorte elevernes skoledag, som så én til én skal
geninvesteres i kvalitet i undervisningen i form af tolærerordninger og
relevant fagfaglig efter- og videreuddannelse af alle lærere og
børnehaveklasseledere. Hvad angår klassekvotienter, så mener jeg, at det er
vigtigere at se på, hvem der sidder i klassen, frem for hvor mange der sidder i
klassen. 7.a med 20 elever kan være langt mere krævende end 7.b med 26 elever.
Man skal i stedet for blindt at fokusere på et tal, kigge på faktorer som
antallet af sårbare og udsatte elever i klassen, den forventede mødefrekvens ud
over de ordinære forældremøder etc.
Lønforhold
Danmarks Lærerforening skal altid gå til
overenskomstforhandlinger med den bundne opgave, at sikre medlemmerne en
reallønsfremgang. Vi har som forening herudover samtidig noget at rette op på,
når det kommer til forhandlingerne på det specifikke bord, hvor jeg mener, at
der blandt andet skal tages hånd om det massive lønefterslæb hos
sosu-undervisere og de statsligt ansatte, der tjener flere tusinde kroner
mindre om måneden end deres kollegaer i den kommunale folkeskole.
3) Du spørger: Skal lærerne selv betale for efteruddannelse?
Nu har jeg under nogle af de andre punkter udtrykt mig meget
tydeligt, og det giver mig forhåbentligt lidt goodwill, når jeg nu bliver
mindre kategorisk. Rent principielt skal vi ikke betale for vores egen
efteruddannelse. Det er en arbejdsgiverforpligtelse.
Omvendt kan jeg godt se af den medlemsinddragelse, der gik
forud for kravopstillingen til OK24, at det er et tema, som vores medlemmer
mener, at vi bør gøre noget ved. Samtidig er jeg også af den opfattelse, at
hvis en enig hovedstyrelse kunne stille sig bag kravet om en kompetencefond, så
er der måske yderligere nuancer, som udfoldet ville kunne bidrage til
argumentationen for, at vi kan tillade en situation, hvor vi bliver
medfinansierende af vores efteruddannelse via overenskomstmidler. Midler afsat til
en kompetencefond i overenskomstforhandlingerne må dog aldrig betyde, at
medlemmernes reallønssikring kommer under pres.
Jeg ønsker dig og alle andre medlemmer af Danmarks
Lærerforening et godt valg. Vi kender udfordringerne, vi har redskaberne til at
tackle dem, men der er behov for nyt blod, ny energi og større ambitioner!
Med venlig hilsen Kim Kirkegaard Zachariassen
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk
