Debat

Kim Kirkegaard Zachariassen, kandidat til hovedstyrelsen i DLF, svarer på spørgsmål fra skoledebattør Niels Christian Sauer.
Kim Kirkegaard Zachariassen, kandidat til hovedstyrelsen i DLF, svarer på spørgsmål fra skoledebattør Niels Christian Sauer.

Debat:  Kandidat til hovedstyrelsen i Lærerforeningen svarer på spørgsmål fra skoledebattør

REPLIK: Debattør Niels Christian Sauer har stillet tre spørgsmål til kandidaterne til hovedstyrelsesvalget i Danmarks Lærerforening. Kandidat Kim Kirkegaard Zachariassen har taget imod opfordringen og giver her sine svar.

Publiceret Senest opdateret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Kære Niels

Jeg vil gerne starte min besvarelse på dit blogindlæg med at takke for dit altid store engagement, din ivrige debatlyst og din evne til at vide, hvad alle medlemmer af Danmarks Lærerforening ønsker svar på fra samtlige kandidater til hovedstyrelsesvalget. En sådan indsigt i alle medlemmers ønsker og behov, bilder jeg mig ikke ind at jeg selv besidder, så jeg vælger at læne mig op ad dig og vil herunder forsøge mig med nogle korte replikker på nogle af de store og komplekse udfordringer, som du med let hånd strør om dig med.

1) Du spørger: Hvilke tre kampe, som DLF bør tage, står øverst på din prioriterede liste?

Jeg har haft mine betænkeligheder ved at indgå på præmissen i netop denne udfordring. Vi står over for en lang række alvorlige og vilde problemer, men jeg vil da gerne komme med 3 bud på nogle grundlæggende kampe, som jeg mener vi bør prioritere i den kommende hovedstyrelse. Jeg vil dog tillade mig ikke at indgå i den populistiske øvelse, det er, at skulle prioritere vigtigheden af de 3 kampe. De fremgår derfor herunder i en ikke-prioriteret rækkefølge.

En stærkt underfinansieret folkeskole

Dette er i min optik moderen til langt de fleste af de problemer, som vi som lærere kæmper med ude på gulvet i den danske folkeskole. Herunder følger en lille stramt bundet buket af nogle af de tidsler, som er enten direkte eller indirekte afledt af den stærkt underfinansierede folkeskole.

· Inklusion er drevet af manglende økonomi

· Det høje antal af undervisningslektioner er drevet af manglende økonomi

· De høje klassekvotienter er drevet af manglende økonomi

· Manglen på relevant efter- og videreuddannelse er drevet af manglende økonomi

· De fysiske rammer, som er utidssvarende og i nogle tilfælde sundhedsskadelige, er drevet af manglende økonomi

· Medlemmernes pressede arbejdsmiljø er drevet af manglende økonomi

· Den utilstrækkelige forberedelsestid er drevet af manglende økonomi

Dette er blot et lille udpluk af konsekvenserne, af den massive underfinansiering af folkeskolen. Det er i mine øjne den absolut største udfordring vi står over for og det er afgørende for Danmarks Lærerforening og for folkeskolen som institution, at den kommende hovedstyrelse får held med at rykke på denne dagsorden!

A20 skal implementeres fuldt ud til gavn for ALLE medlemmer

A20 har gjort en positiv forskel for mange af vores medlemmer, som efter den ørkenvandring der fulgte efter konflikten i 2013, har mærket, hvordan det lokale samarbejde er blomstret op med fornuftige lokalaftaler til følge. Det er dog langt fra alle medlemmer i alle kredse der har haft denne oplevelse, og det kan vi ganske simpelt ikke leve med! Svagheden ved A20 er, at medlemmernes arbejdsvilkår er helt og aldeles afhængige af samarbejdsviljen og økonomien i den kommune man er ansat i, samt tilgangen fra den leder man arbejder under. Denne forskel i arbejdsvilkår for vores medlemmer, sammenholdt med den snarlige frisættelse, som utvivlsom vil skævvride dette billede yderligere, gør det til en ufravigelig opgave, at sikre at A20 bliver fuldt implementeret i ord og ånd i alle kredse. Her mener jeg også at vi kontinuerligt bør minde KL om, at de ligesom os bærer ansvaret for, at A20 bliver fuldt implementeret.

Vi skal til at kapitalisere af Sammen om Skolen

Danmarks Lærerforening har investeret rigtig mange kræfter og politisk kapital i samarbejdet Sammen om Skolen. Indtil videre har samarbejdet i mine øjne primært leveret et tiltrængt kursskifte, hvor folkeskolens vigtigste aktører sammen forsøger at finde fælles løsninger på folkeskolens største udfordringer, hvilket i sig selv har en kæmpe værdi. Ellers mener jeg, at de konkrete og mærkbare resultater for medlemmerne af Danmarks Lærerforening fortsat lader vente på sig. Sammen om Skolen er et middel og ikke et mål i sig selv! Sammen om Skolen og den samarbejdende tilgang er den rette vej frem, men der skal leveres på en helt anden hylde end Meddelelsesbogen og Folkeskolens Nationale Overgangstests, som vel bedst kan betegnes som lunkne kompromisser.

2) Du spørger: Hvad mener du, der bør gøres omkring følgende emner, som ifølge undersøgelser er dem, der fylder mest for medlemmerne?

Inklusion

Jeg mener, at vi som forening bør trække en tydelig streg i sandet, når det kommer til inklusion. Vi skal ikke indgå i snakken om inklusion, så længe motivet er besparelser! Vi skal heller ikke købe ind på historien om, at udgifterne til det specialiserede område udsulter normalområdet. At det er lykkes for politikerne at gøre den historie til en almen anerkendt sandhed, er måske århundredets dygtigste spinmanøvre. Sandheden er, at det, der dræner normalområdet er, at der ikke bliver tilført nok midler til skoleområdet som helhed, når antallet af børn, der har et visiteret behov for specialundervisning og særlige foranstaltninger, stiger.

Når vinden vender, og politikernes motivation for inkludering af sårbare og udsatte børn er drevet af en oprigtig bekymring for børnenes trivsel, så skal vi selvfølgelig byde os til med samarbejde og løsninger. Inklusion bør være en trivsels- og investeringsdagsorden!

Mangel på tid til forberedelse og loft over undervisningstimetallet

Det lokale samarbejde mellem kredse og kommuner har mange steder resulteret i gode lokalaftaler, der sikrer tid til forberedelse og samtidig sætter et loft over undervisningstimetallet. Faktisk har man i nogle kommuner nogle helt fornuftige aftalte forhold, når det kommer til forberedelsestid og et maksimalt undervisningstimetal.

Desværre er det dog langt fra tilfældet for alle medlemmer i alle kredse, at man har en sådan lokalaftale, der sikrer ordentlige forhold, som muliggør, at man som lærer kan lykkes med sit arbejde. Jeg mener derfor, at vi i solidaritetens navn bør gå til overenskomstforhandlinger med et krav om centralt aftalte forhold, der sikrer balance mellem tid og opgaver, sikring af forberedelsestiden, tid på alle opgaver på opgaveoversigten samt sikring af tid til AMR og TR.

Kortere skoledage og klassekvotienter

Overordnet set mener jeg, at den længere skoledag, som skolereformen førte med sig, har bevist sig som værende en fiasko. Man var så optaget af kvantitet, at man helt glemte fokusset på kvalitet. Jeg mener, at der er penge at spare ved at afkorte elevernes skoledag, som så én til én skal geninvesteres i kvalitet i undervisningen i form af tolærerordninger og relevant fagfaglig efter- og videreuddannelse af alle lærere og børnehaveklasseledere. Hvad angår klassekvotienter, så mener jeg, at det er vigtigere at se på, hvem der sidder i klassen, frem for hvor mange der sidder i klassen. 7.a med 20 elever kan være langt mere krævende end 7.b med 26 elever. Man skal i stedet for blindt at fokusere på et tal, kigge på faktorer som antallet af sårbare og udsatte elever i klassen, den forventede mødefrekvens ud over de ordinære forældremøder etc.

Lønforhold

Danmarks Lærerforening skal altid gå til overenskomstforhandlinger med den bundne opgave, at sikre medlemmerne en reallønsfremgang. Vi har som forening herudover samtidig noget at rette op på, når det kommer til forhandlingerne på det specifikke bord, hvor jeg mener, at der blandt andet skal tages hånd om det massive lønefterslæb hos sosu-undervisere og de statsligt ansatte, der tjener flere tusinde kroner mindre om måneden end deres kollegaer i den kommunale folkeskole.

3) Du spørger: Skal lærerne selv betale for efteruddannelse?

Nu har jeg under nogle af de andre punkter udtrykt mig meget tydeligt, og det giver mig forhåbentligt lidt goodwill, når jeg nu bliver mindre kategorisk. Rent principielt skal vi ikke betale for vores egen efteruddannelse. Det er en arbejdsgiverforpligtelse.

Omvendt kan jeg godt se af den medlemsinddragelse, der gik forud for kravopstillingen til OK24, at det er et tema, som vores medlemmer mener, at vi bør gøre noget ved. Samtidig er jeg også af den opfattelse, at hvis en enig hovedstyrelse kunne stille sig bag kravet om en kompetencefond, så er der måske yderligere nuancer, som udfoldet ville kunne bidrage til argumentationen for, at vi kan tillade en situation, hvor vi bliver medfinansierende af vores efteruddannelse via overenskomstmidler. Midler afsat til en kompetencefond i overenskomstforhandlingerne må dog aldrig betyde, at medlemmernes reallønssikring kommer under pres.

Jeg ønsker dig og alle andre medlemmer af Danmarks Lærerforening et godt valg. Vi kender udfordringerne, vi har redskaberne til at tackle dem, men der er behov for nyt blod, ny energi og større ambitioner!

Med venlig hilsen Kim Kirkegaard Zachariassen

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Powered by Labrador CMS