Om en undervisning er god, burde ideelt set vurderes i forhold til elevernes udbytte. Blev de klogere og dygtigere? Men da dette spørgsmål kun kan besvares i forhold til relativt snævre områder og aktuelt, og da både forsigtige og bombastiske forsøg på at give dækkende og langtidsholdbare svar er behæftet med den usikkerhed, at det ikke er til at vide, om effekten skyldes undervisning eller livet i almindelighed, må vi gribe til andre måder at vurdere undervisning på.

Sven Erik Nordenbo argumenterer for og demonstrerer med reference til Fenstermacher et kvalificeret bud. God undervisning er ikke alene effektivt gennemført, men hviler også på et fundament af velbegrundede præmisser. Vil man altså- som lærer eller forsker - være i stand til at vurdere undervisning, må man være optaget af både lærernes handlinger i undervisningen og disses begrundelser for at kunne sandsynliggøre kvaliteten i forhold til elevernes udbytte.

Sven Erik Nordenbo formidler i sin bog 11 eksempler på undervisning, som den enkelte lærer selv finder god, og lærernes refleksioner i form af begrundelser og analyser. Forfatteren gennemfører en didaktisk analyse af hvert eksempel med fokus på forskellige didaktiske problemstillinger afhængigt af pointerne i det enkelte eksempel. De didaktiske kategorier og temaer, der inddrages i analyserne, er de klassiske: formål, indhold, metode, materiale og evaluering, som får indhold og substans ved at blive anvendt som begreber i den konkrete analyse. I forhold til eksempel 11 består forfatterens analyse i at rejse en række centrale spørgsmål til læserens egen didaktiske analyse. Spørgsmålene fungerer som en repetition af de begreber og betragtninger, som er introduceret i bogen, og overvejelserne over svarene vil give læseren anledning til at tage stilling til begrebernes anvendelsesværdi.

Undervisningseksemplerne er hentet fra filosofiundervisning i gymnasiet, men i sammenhæng med de didaktiske analyser bliver bogen et almengyldigt indlæg i den evige samtale om undervisningens kvalitet og kan således inspirere lærere på forskellige uddannelsesniveauer og i forskellige faglige sammenhænge.

Forfatterens ærinde er at godtgøre, at skal det give mening at gøre sig overvejelser over undervisningsmæssige forhold, må man anvende et kvalificeret begrebsapparatur og inddrage synspunkter, som på didaktikkens nuværende udviklingstrin har vist sig relevante. Det lykkes - og bogen er således et eksempel på anvendelse af veletablerede didaktiske begreber i forhold til en konkret undervisning og en demonstration af, hvordan almendidaktiske synsvinkler kan anvendes til at øge forståelsen af undervisning i fag - her filosofi. 'Fagdidaktik er en uomgængelig nødvendighed, hvis man vil styrke færdigheden i at undervise i et fag. Men en fagdidaktik kan kun udfolde sig på den baggrund, som almendidaktikken sætter.'

Med dette udsagn sætter forfatteren - tilsigtet eller utilsigtet - fokus på det samspil mellem almen didaktik og fagdidaktik, som er en af læreruddannelsens store udfordringer. Jeg kan varmt anbefale Sven Erik Nordenbos bog til lærere og studerende i læreruddannelsen, ligesom den vil have stor anvendelsesværdi i lærernes efteruddannelse - både folkeskole- og gymnasielærerens.