Danskerne ønsker obligatorisk 40-års sundhedstjek Danskere ønsker 40-års sundhedstjek
Næsten tre ud af fire danskere ønsker obligatorisk sundhedstjek, når de bliver 40 år. Det viser en ny undersøgelse. Hjerteforeningen opfordrer regeringen til at indkalde alle danskere til sundhedstjek og helbredssamtale, når de fylder 40.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mere end to ud af tre danskere, der har rundet 40 år har for højt kolesterol og omkring 950.000 danskere har forhøjet blodtryk. Men mange er ikke klar over helbredstruslerne. Hjerteforeningen står bag undersøgelsen, der viser, at 85 procent godt kunne tænke sig, at der var mulighed for et helbredstjek og 72 procent mener, det bør være obligatorisk.
"Undersøgelsen afliver myten om at danskerne ønsker 100 % egenrådighed. Når det kommer til sundhed, så vil et flertal gerne tages i hånden og hjælpes på rette vej. Hjerteforeningen opfordrer til alle over 40 år bliver tilbudt et sundhedstjek med opfølgende helbredssamtale hos praktiserende læge. Det vil være med til redde mange danskere fra for eksempel at få en livstruende og invaliderende blodprop", siger direktør i Hjerteforeningen Inge Vestbo.
Sundhedtjek kan give besparelser
Hjertepatienter er den gruppe af patienter, der fylder mest på hospitalerne.
De seneste opgørelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at behandling af patienter, der indlægges med hjertekarsygdomme, koster samfundet næsten 5 milliarder kroner om året. Hertil kommer udgifter til receptpligtigt hjertemedicin og blodfortyndende medicin på 2,3 milliarder kroner.
En beregning foretaget af professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet viser, at en investering over fem år på 2,5 mia. kroner i forebyggende sundhedstjek og helbredssamtaler hos de praktiserende læger vil give en samfundsmæssig gevinst på ikke mindre end 21 milliarder kroner. Samfundet vil altså få næsten ti gange flere kroner ind - blandt andet som følge af mindre behandling af sygdom, lavere sygefravær, længere tilknytning til arbejdsmarkedet og længere gennemsnitslevetid - end der er investeret.
"Uanset om man tager de samfundsøkonomiske eller de sundhedsfaglige briller på, så vil en indkaldelse til sundhedstjek med løbende opfølgninger have en stor værdi. Et forhøjet blodtryk eller kolesterol er ikke umiddelbart til at mærke på sin krop, og derfor er det vigtigt at samfundet hjælper med at alle løbende tjekkes, når alderen, hvor hjertekarsygdom typiske begynder at ramme nås", siger Inge Vestbo.
Hjerteforeningen satte gang i en hjerteuge 19. april. Årets kampagne skal inspirere til mad- og motionsvaner, der varer for livet og som giver liv.
