Anmeldelse:

Man kan udrette store ting, hvis man tror på sig selv og har gode venner omkring sig

For eksempel kan man krydse Stillehavet i en tømmerflåde. Thor Heyerdahls Kontiki-ekspedition er blevet til et børneteaterstykke og tak for det.

Publiceret

Fakta:

Fakta:

Kontiki – 101 dag tilbage

Teater O, Nørregaards Teater og Holstebro Teater

Instruktion: Alex Byrne

Manuskript: Anders Valentinus Dam i samarbejde med holdet

Medvirkende: Anders Valentinus Dam, Klaus Andersen og Bastian Popp

Alder: 11-111 år – fra 4. klasse og op. Varighed 70 min.

Se mere på teatero.dk

Universet, vi kommer ind i, er rustikt og jazzet. Både gulv og bagvæg er dækket af et sandfarvet lærred, på gulvet ligger fire euro-paller, to A-stiger og en sort gummibåd. De tre mandlige skuespillere er klædt i sort herretøj med seler og slips og spiller på alskens musikinstrumenter fra kontrabas til klarinet. Rytmisk starter de den virkelige historie om den norske antropolog Thor Heyerdahl, der i 1947 sammen med fire landsmænd og en enkelt svensker sejlede ud fra Peru. De seks mænd sejlede tusindvis af kilometer på en tømmerflåde over Stillehavet.

Før vi skal til søs, projekteres et verdenskort anno 1947 ned over et kæmpe stykke hvidt papir, og Thor Heyerdahl stikker hul i papiret med sit hoved lige dér hvor han vil hen: Polynesien.

Vi får historien om den unge Heyerdahls kone, der på deres bryllupsrejse i Polynesien spørger om, det nu er rigtigt, at øernes beboere måske ikke oprindeligt var kommet fra Asien i vest, men derimod fra Sydamerika i øst drivende med havstrømmen? Heyerdahl griber hendes ide og vil selv afprøve, om han kan sejle fra Peru på en tømmerflåde bygget af balsatræ og bambus.

“Hvad får et menneske til at risikere alt for en idé?” er det gode spørgsmål i Anders Valentinus Dams og holdets bearbejdning af Thor Heyerdahls bog ”Kon-Tiki ekspeditionen”. Først efter den dramatiske, farefulde færd over Stillehavet får vi svaret i den underholdende forestilling.

Anders Valentinus Dam spiller Thor Heyerdahl med stor autoritet og energi, da han får sit projekt afvist af en forlægger i New York, mens kølemontør Hermann (i Klaus Andersens ironiske figur) kommer som sendt fra himlen og bakker Heyerdahl op. Det samme gør også Klaus Andersens svenske Bent. Heyerdahls to tidligere norske kammerater fra modstandsbevægelsen Knut og Thorstein og kunstmaleren Eric spilles af Bastian Popp med et herligt underspil.

Den farefulde færd kan begynde, de seks mænd begiver sig til Peru. Scenograf Claus Helbo lader vores fantasi lege med, når vi får vist, hvordan mændene byggede tømmerflåden af balsatræ – uden søm og skruer, som de oprindelige beboere må have gjort det for mindst 1000 år siden. Euro-paller, A-stiger og gummibåd forvandles til en tømmerflåde, og de tre skuespilleres kroppe svajer med bølgerne, og vi er hurtigt ude i høj sø.

Alex Byrnes sjove og detaljerede iscenesættelse får os med ud i vinden og havstrømmens kræfter; det er højdramatisk, når tømmerflåden flænses af et koralrev og sultne kæmpe-hajer svømmer tæt forbi.

Den britiske instruktør Alec Byrne har i adskillige danske børneteater-forestillinger ramt en episk, legende og humoristisk spillestil, som f.eks. i ”Klar, parat start” på Det Lille Teater, ”Pinocchio” på Patrasket og ”Tamme tigre findes ikke” i Frøken Fracasos Kompagni.

Hans iscenesættelser udmærker sig ved at gå lige til grænsen af det absurde, gakkede og poetiske som også i ”Kontiki-100 dag tilbage”, hvor Heyerdahl får en spand med vand, hans hovedet presses ned i, da tømmerflåden er tæt på at kæntre. Eller en spand med fint sand, da de seks mænd endelig lander på den polynesiske ø.

De tre skuespillere giver den hele armen med stor musikalitet; de strides mod en voldsom storm og nyder rolige flyvefisk og delfiner og en enkelt nat med stjernehimmel. De mestrer de hurtige temposkift, som giver forestillingen dens drive.

Bastian Popp står for lyd-designet. Sammen med Klaus Andersen spiller han jazzet livemusik på scenen på kontrabas, guitar og klarinet, der blandes af optagede sekvenser med blandt andet trommer. Alt sammen for at understrege stemninger af glæde, frygt, tvivl og venskab om bord på tømmerflåden.

Der er en meget drenget energi på scenen, til tider næsten fræk, men ikke sådan at jeg som kvinde føler mig ekskluderet, snarere inviteret til en sjov fest. Energien smitter og forestillingen slutter med et svar på det gode spørgsmål: Man kan udrette store ting, hvis man tror på sig selv og har gode venner omkring sig.

Med de ord går man opmuntret fra Kontiki -101 dag tilbage. Det er en både oplysende og munter forestilling.

Powered by Labrador CMS