Anmeldelse:

Noget om helte

Store spørgsmål og endnu større følelser i en forestilling om mod og venskab

Publiceret

MOD UKENDT LAND

Af Eva-Marie Møller

Fakta:

Mod Ukendt land

Teater2tusind og Nørregaards Teater

Instruktion: Nils P. Munk

Medvirkende: Jan Overgaard Mogensen og Peter Seligmann.

Dramatiker: Nils P. Munk, Jan Overgaard Mogensen og Peter Seligmann

Aldersgruppe: Fra 9 år / 4-7. klasse

Varighed: 50 min

Mod Ukendt land spiller i efteråret 2022 i Odense og senere en uge i København og en uge i Århus. Forestillingen kan bestilles til at spille over hele landet en uge samme sted.

Se mere på teater2tusind.dk

”Wow, vi skal sidde i et skib”, siger en af de 10-årige publikummer, da vi kommer ind til et kæmpe smukt vikingeskib bygget i lyst træ, hvor vi placeres på skibsbænke op ad bådens indersider. Vi er inviteret indenfor på en sælsom rejse ’Mod ukendt land’.

"En forestilling om at have livet på spil, når man står lige der, midt i orkanens øje, og skal træffe de afgørende valg", står der i programteksten. Og det er netop i orkanens øje, at vi sidder i vikingeskibet og de to skuespillere beder os om at holde og passe på nogle rekvisitter, der senere skal bruges: et løbe-pandebånd, en skibsmodel, en cowboyjakke og et kæmpe hvidt sejl. Hver rekvisit hentes så senere frem til de forskellige historier om heltemod. Den praktiske og hverdagsagtige aftale mellem skuespillere og publikum betyder, at selvom vi skal opleve dramaer, der smerter og gør ondt, så er der et håndtag, en rekvisit der forbinder os tilbage til hverdagen.

Til toner fra en live saxofon indledes et dramatisk spil om liv, død, mod, overvindelse og venskab. Det handler om at være i fare og om de personer, der hjælper den nødlidende. Fem historier fra forskellige århundreder og geografiske steder om afgørende livsøjeblikke og om at hjælpe hinanden er koblet sammen af de to skuespillere Peter Seligmann og Jan Overgaard Mogensen, der overlegent hopper ud og ind af rollerne som både fortællere og karakterer.

Historien fra 1993 er f.eks. højdramatisk midt i den danske dagligdag. Karsten er på løbetur i skoven og kommer forbi en pige, som er fastklemt under en hest, der er faldet om. Hendes veninde står og skriger og kan ikke finde ud af at hjælpe. Karsten hiver i hestens seletøj, mens pigen under hesten bliver livløs. Længe ser det helt umuligt ud at redde pigen, men det lykkes Karsten på et hængende hår at få pigen fri, og hun køres til sygehuset og reddes. Kondiløberens historie fortælles fra et voksenperspektiv, men i en ramme, hvor børnene nemt kan identificere sig.

Stormen er ud af intet blevet til orkan: Det er en anden historie, der handler om en dramatisk bjergning. En dreng hvis far, der er livredder, er på havet for at redde en fiskerbåd. Redningsbåden splintres og trækkes ned, og alle redningsfolk ser ud til at drukne, men dramaet tager en ny drejning, og alle bliver kastet levende i land af bølgerne – også drengens far. Her oplever vi situationen fra sønnens perspektiv, han er stolt af sin fars indsats som livredder, men martres af angsten for at miste.

I år 986 drager Erik den Røde mod ukendt land, og vi møder to vikinger, de vil finde ”det grønne land” og et bedre liv. I den historie når de frem til det forjættede grønne land, men først efter de har klaret sig fri af storm og deraf følgende kulde og rædsel.

”Du havde ret, vi klarede den, ”siger den ene viking, der går lettet i land. ”Nej du klarede den”, siger den anden kulderamte viking, der er tæt på at dø.

”Vi er her jo, vi skal klare det sammen” lyder det fra den raske viking, der giver ham sit tøj og sit tæppe. “Du må få begge mine heste, bliv her hos mig,” men vennen er uhjælpelig på vej mod døden. De to vikinger spilles som tumpede klovner med en Shakespeare-agtig komik, der netop gør scenen ekstra stærk, og vi deler angsten for at blive ladt alene tilbage.

Niels P. Munks instruktion udnytter de mange spillesteder mellem publikum, der er placeret op ad bådens sider, så spillerne elegant udnytter hver en centimeter. Munk er heller ikke bleg for at give følelserne stort spil, men instruktionen er stram, og vi rykkes hurtigt videre til næste dramatiske hændelse og når ikke at blive beklemt.

Den episke spillestil fængsler og engagerer i en stærk fysisk forestilling. Jan Overgaard Mogensen spiller også på harmonika og saxofon, der blandes med reallyde fra stormen på havet eller en butik, hvor unge køber cowboyjakker. Begge skuespillere spiller med højt tempo, Jan Overgaard Mogensen med hurtige replikker og Peter Seligmann med en fin humoristisk mimik. Det smukke vikingeskib er tegnet og bygget, så det kan flyttes til nye spillesteder.

’Mod Ukendt Land’ er en vellykket forestilling der sætter fokus på hovedbudskabet: Tør du sætte livet på spil, for at redde andre?