Anmeldelse:

Komplekse spørgsmål i børnehøjde

Den ikke helt enkle historie om USA som mulighedernes land fortælles fornemt i et lille teaterstykke om nybyggere og deres sammenstød med Amerikas oprindelige befolkning.

Publiceret

Fakta:

Fakta:

Emigranten

TeaterRUM

Idé og Manuskript: Anders Valentinus Dam og Lars Dammark

Instruktion: Nils P. Munk

Medvirkende: Victor Marcussen, Anna Ur Konoy og Lars Dammark

Varighed 60 min

Minimumsalder 8 år. Se mere på teaterrum.dk

Midt i en nybyggerby med 12 hvide telte kommer vi ind til lyden af countrymusik, der både nynnes og spilles på elguitar. Stemningen er sat af staldlygter på røde snore, mens vi placeres på bænke på seks sider i en oval rundkreds med teltene bag os.

Svenske Alfred blev som dreng en kold vinterdag i året 1888 reddet at sin ven Karl fra druknedøden, da han faldt gennem isen. I taknemmelighed over sit reddede liv drager Alfred mod Amerika for at følge sine drømme, og med i sin vadmelssæk har han nogle træfigurer, Karl har skåret. På dampskibet møder Alfred danske Charlotte og sådan starter TeaterRUMs smukke historie om kærlighed, anslået i et let tonefald for senere at rumme den store og alvorlige historie om uretfærdighed og racisme i nybyggernes Amerika.

De tre skuespillere, Anna Ur Konoy, Lars Dammark og Victor Marcussen er både personer, fortællere og musikere - roller som de let springer ud og ind af. Lydkulissen udgøres af mundharpe, guitar og sang-collage tæt på en mikrofon.

Alfred og Charlotte forelsker sig, og vi oplever betagelsen både indefra af personerne, men også fra fortælleren, der lakonisk kommenterer: ”Det er den store kærlighed/nej det er det ikke/for ægteskabet er et samarbejde”. Men romantisk er det alligevel på mellemste dæk, når Charlotte og Alfred danser til ”Are You Lonesome Tonight?” og giver den råt og energisk til “Hound Dog.”

New York er i sigte, og en fra børnepublikummet på første række instrueres i at rejse sig op og holde en af staldlygterne højt – og voilà her står Frihedsgudinden.

Fra New York går toget til South Dakota mod friheden og fornemmelsen af, ”at her bestemmer ingen over os”. Alfred og Charlotte bygger hus, får naboer, og træfigurerne fra Sverige plads får en plads i huset.

Men idyllen skæmmes af Amerikas oprindelige beboere, de indfødte, som af naboerne på prærien bliver kaldt barbarer og vildmænd. Indianerne gestaltes elegant med en poncho og krigsmalingen med et stykke sort tape skråt på kinden.

Samtidig med den store historie om konflikten mellem nybyggere og den oprindelige befolkning udfolder sig, tumler Charlotte med en hemmelighed. Hun mistede et barn, før hun kom til Amerika og ønsker sig det så meget, at hun forsøger sig med en mystisk mikstur, der viser sig at være noget farligt stads. Mens hun svæver mellem liv og død, begiver Alfred sig ud på en farlig mission.

I hans drømme har træfigurerne vist sig for ham som indfødte, og han bliver klar over, at han skal betale det liv, han fik af Karl, tilbage. Han begiver sig derefter til Wounded Knee for at advare indianerne om, at hæren er på vej mod dem for at afprøve deres nyindkøbte maskinkanoner.

Da Alfred kommer nedslået hjem, fortæller Charlotte ham om hendes mislykkede graviditetsforsøg, og Alfred må forklare sit forsvar for retfærdighed for de indfødte. Her viser instruktør Niels P. Munk sin fine fantasi ved nærmest at iscenesætte en debat mellem figurerne. De tre spillere har på hver skulder et kostume, der gør at de kan spille to figurer efter hvilken skulder, kropsføring og stemme, de viser frem. Det er originalt og morsomt, når Anna Ur Konoy er sur nybygger med en merskumspibe i munden og skifter til den anden skulder med Charlottes mørkegrønne sjal. Anna Ur Konoy er formidabel i sit kropslige udtryk, hun formår det lette og det vemodige. Det samme gælder Lars Dammarks følsomme og retfærdighedssøgende figur. Victor Marcussen, er klar og fysisk som intolerant nabo, Little Big Man og andre figurer.

Teksten af Lars Dammark og Anders Valentinus Dam er skarp og formår at fange publikum både i den nære historie om kærlighedens svære vilkår i nybyggerland og den mere komplicerede om, hvem der har ret til jorden i Amerika: De der var der først eller nybyggerne, der kommer og dyrker den.

En mulig bro mellem de to kulturer antydes, da stykket slutter med, at Little Big Man efterlader en baby og et brev og Charlotte får det barn, hun hele tiden har ønsket sig.

Powered by Labrador CMS