Man bliver ikke nødvendigvis en god forfatter af at skrive bøger, men man kan som elev blive en meget bedre læser af selv at skrive. Sådan er et nyt undervisningsmateriale blevet til, hvor der er skrevet fem små gyserfortællinger, der alle er bygget op efter berettermodellen, og som i det hele taget er kortfattede, skematiske og eksemplariske. Som læser vil jeg ikke mene, at Jacob Weinreichs gyserfortællinger er stor litteratur, men det gør ikke så meget, når de skal bruges som eksempler på en litterær genre, hvor eleverne på mellemtrinnet (5. og 6. klasse) skal lære selv at skrive gyser­for­tæl­­linger. Bogserien hedder "Gyserklubben", og rammefortællingen omkring bøgerne er fire venner: Villads, Mia, Kemal og Rebekka, der alle går i samme skole et sted på Amager. Villads og Mia går i 6. klasse, mens Kemal og Rebekka går i 5. klasse. Der leges med en voodoodukke, og der opstår en del spænding på den bekostning. Derfor indleder børnene en klub, hvor de giver hinanden uhyggelige oplevelser. Den, der har voodoodukken, har retten til at udfordre de andre.

Når man arbejder med litteratur på denne inddragende måde, bliver eleverne mere sprogligt bevidste, end hvis de blot havde læst og analyseret. Det er nemlig meget sværere at ramme en stemning og en sproglig korrekt tone, når man selv skal til at udforme dialogerne. For hvordan taler vi egentlig i dag? Sproget er foranderligt. Og gysergenren har været kendt siden 1700-tallet, så hvordan tilpasser man genrekonventionerne til et moderne sprog, som unge mennesker taler i dag? Er der forskel på, hvordan de fire hovedpersoner i bøgerne taler? Hvordan karakteriserer det dem? Og hvordan er det med uhyggelige steder: kirkegården, det forladte hus, mørke og kulde og mosen? Hvad er det, der gør, at bestemte steder og bestemte lyde er særligt uhyggelige?

Jeg må indrømme, at begejstringen er størst for lærervejledningen, der også kan bruges som inspiration for andre litterære genrer. Der er mange aktiviteter, som lige er til at gå til. Der er alle de danskfaglige kernediscipliner: genre, handling, referat, resumé, sprog, personer, dialog og illustration, men der er også mere kreative og sanselige opgaver, der tilgodeser de mange intelligenser. Man kan for eksempel skrive anmeldelser og sende dem per sms, man kan fotografere og filme egne gysere, iscenesætte gyset, transformere ting hjemmefra til en uhyggelig skyggeverden, omsætte replikker til visuelle virkemidler og så videre. Materialet kan derfor udvides til et fagligt samarbejde med andre fag, alt efter hvor kreativ læreren synes, at klassen skal være. Det er bestemt et materiale, som jeg gerne ser udvidet til andre litterære genrer.