"Outsideren" tilhører 60'ernes generation af amerikansk litteratur. Dengang ungdomslitteraturen stadig kunne kaldes ny og dens vrængende sprog skelsættende. Bogen blev et hit herhjemme, men har den tids ungdomslitteratur stadig noget at sige danske unge i dag? I hvert fald bliver Susan Hintons bestseller nu genudgivet.

Miljøet er barskt. Vi dumper ned midt i gruppen af white trash - altså den fattigste del af den hvide befolkning. Klassekampen kører på højeste blus, konkret orkestreret som en bandekrig mellem slumrå greasere og rigsmarte soc'ere. Jeg-fortælleren, Ponyboy, bor alene med sine to ældre brødre efter forældrenes død. Han ligger i dobbelt krigsførelse: Både internt med sin storebror, Darry, der alt for ung har overtaget ansvaret for familien - og med soc'erne, der patruljerer overalt for at se til, at klasserne ikke blandes.

Det gør de naturligvis. Og Ponyboy må på flugt fra politiet. Som den bløde outsider i et benhårdt bandemiljø er han ved at gå til grunde, men genfødes gennem skrivningen af en skolestil - romanen selv. Hermed tilføjer Hinton fortællingen et statement af metasproglig karakter om, hvad litteratur og sprog egentlig kan bruges til.

Bogens kulturelle referencer er forældede. Men der findes stadig rod- og rastløse unge, der tiltrækkes af de klare normer i bandemiljøet. Derfor vil der være episk guf at hente, primært for drengelæseren fra 13 år, der har lyst til at svælge i et rendyrket mandeunivers med en reflekterende fortæller ved hånden.