'Én ting er i hvert fald sikkert: Bornholm findes!' skriver Thomas Winding i forordet til denne rablende julehistorie, som starter juleaften og slutter juleaften efter 24 Visse-Vasse-kapitler. Bogens handling strækker sig altså over et helt år, netop den tid, det tager de opvågnende nisser, Visse og Vasse, at bringe orden i Bornholms underjordiske gemakker, hvilket alle vi lejrskole- og turistbesøgende, der har været henvist til at sutte på Krølle-Bølle-is, må have smagt et behov for.

Med en forunderlig indlevelse i underjordisk logik lader Thomas Winding de opvågnende bornholmske nisser generobre deres hukommelse. 'Og selv om han vågnede, huskede han det, han havde set . . . Så lagde han sig til at sove for at se, om han ikke kunne huske noget mere.'

Ved hjælp af denne logik, som meget ofte rummer svar på det, børn under oplæsningen lige har spurgt om, lader Thomas Winding de to nisser afsløre og besejre den onde Prins Armods undertrykkelse af solen, festen og nisserne på Bornholm efter tyveriet af Kong Oles almægtige spyd.

Alle de onde genfødes som børn, nisserne genopstår, og Kong Ole må ofre sit spyd, fordi 'ingen er stor nok til at regere hele verden'.

Der bliver rigtig julefest, hvor man spiser 'alt det dér, som man fortryder så bitterligt næste dag'. Men 'det allerstørste mirakel var jo, at alting blev så smukt på Bornholm fra den dag. Og det kan du selv tage over og se'.

Historien kan læses som julekalender i december, men hvorfor ikke tage den på egen tid og læse et par kapitler om måneden over et helt år - og på bedste bornholmsk vis blive jævnligt bjergtaget.