Anmeldelse

Iqbal Farooq i Indien
Iqbal Farooq i Indien

Forrygende Farooq

"Iqbal Farooq i Indien" er Manu Sareens ottende bog om Iqbal og hans kammerater og familie. På en bemærkelsesværdig, veloplagt og meget morsom måde holder Sareen dampen oppe, ikke mindst på det sproglige område, hvor Iqbals kammerat Mohammed med sit specielle sprog når nye, spøjse og kreative højder.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Iqbal og hans familie skal til Indien, hvor familien stammer fra. Sygdom gør imidlertid, at Mohammed fra Iqbals klasse og hr. Wibrandt fra opgangen får chancen for at komme med. Hr. Wibrandt storhader ellers alt, hvad der ikke er dansk, og brokker sig konstant. Køer i gaderne, stærk karry og alle de mange mennesker gør just ikke hans humør bedre. Hans – lystpessimistens – eneste begrundelse for at tage med er, at dronning Margrethe i samme tidsrum skal være på officielt besøg i det store land, og kun majestæten er værdigt rejseselskab for hr. Wibrandt, der i sit sprog kan minde lidt om kaptajn Haddock fra ”Tintin”.

Fakta:

Titel: Iqbal Farooq i Indien

Forfatter: Manu Sareen

Pris: 200

Sider: 207

Forlag: Carlsen

"Iqbal Farooq i Indien" begynder helt, som en Iqbal Farooq-historie plejer: Iqbal står og venter uden for skolepsykolog Jeanette Ølholms kontor, og inde på kontoret breder Iqbal hele den fantastiske historie fra Indien-turen ud for skolepsykologen, der med meget store ører lytter til historien. Og bogen slutter med, at Iqbal siger pænt farvel og tak til Jeanette Ølgaard, der storundrende sidder tilbage.

I Indien besøger rejseselskabet tante Fatwa, Iqbals fars storesøster, en kvinde med format, handlekraft og hjertet på rette sted. Hun bor i et kæmpe hus, hvor hele gruppen bliver indkvarteret. Det er unægtelig en stor prøvelse at have onkel Rafig og hr. Wibrandt med. Onkel Rafig roder sig bestandigt ud i prekære situationer, og hr. Wibrandt brokker sig hele tiden over alt og alle. På et tidspunkt forsvinder onkel Rafig imidlertid, og så må gruppen med Iqbal, Tariq (Iqbals bror), Iqbals far, hr. Wibrandt og Mohammed tage affære.

Handlingen er stærkt præget af Manu Sareens fine sans for gakkede og skøre episoder, og den får ikke for lidt på den dramatiske front. På et tidspunkt er Rafig, Iqbal, Iqbals far, hr. Wibrandt og Mohammed meget tæt på at ende som menneskeofre på et bål, og det er lige før, dronning Margrethe og Iqbals bror, Tariq, bliver ofre for et attentat på grund af en ypperstepræst med magtbegær, men også her træder Rafig, Iqbal og Mohammed til i sidste øjeblik med en melklisterbombe, som de har lært at lave i skolen af deres lærer Jeppe.

Det hele ender med, at rejsegruppen fra Blågårds Plads bliver inviteret til at flyve med dronning Margrethe hjem til Danmark. Mohammed må dog lide den tort at blive tævet 10-0 af dronningen i airhockey på hjemturen.

Det er ikke nogen ”klammo” – et af Mohammeds mange spøjse udtryk – historie. Der er fest og farver over "Iqbal Farooq i Indien". Det er et imponerende niveau, Manu Sareen holder i den svære genre ”sjove bøger”.

Godt gået!

Powered by Labrador CMS