Anmeldelse

Videregående læsning

- processer, overblik og forståelse

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Her er støtte til didaktiske overvejelser om faglig læsning

Når ordentlig og klart formuleret teori går hånd i hånd med inspirerende og veltilrettelagte øvelser, sådan som det er tilfældet i 'Videregående læsning', så er der håb for studerende, hvis lærere har læst bogen.

Forfatterne skriver i bogens forord, at den især henvender sig til unge og voksne i uddannelse, der oplever et behov for at forbedre deres læsekompetence.

Den handler om 'faglig læsning' og vejleder i hurtigere at finde oplysninger, at lære noget ved at læse og at blive klar over, hvad man har lært.

Bogens læser tilbydes en 'læseværktøjskasse', som indeholder nogle gode hjælpemidler til at blive en bedre læser.

Men den kan også varmt anbefales til de mange skoler, der har 'faglig læsning' på lærernes efteruddannelsesprogram. Den er velegnet til fælles læsning, øvelser og diskussion. Og den er anvendelig som grundlag for lærernes egne fagdidaktiske overvejelser. De grundlæggende kompetencer er så klart beskrevet i denne bog, at det er overkommeligt for et lærerteam selv at udforme egnede øvelser til børn og unge i skolen.

Bogens indhold er opdelt i fem emner: Læseteknik, Læseforståelse, Notatteknik, Læsemiljø og Den effektive læser.

De 73 sider er teori, vejledning og øvelsesforslag. De sidste 95 sider er tekster til bogens 51 aktiviteter.

I uddannelsessystemet er læseproblemerne tydeligst på de tekniske skoler. Men også studerende og mange veluddannede har behov for at udvikle deres læsning.

Unge og voksnes læseproblemer handler altså ikke kun om elementære læsefærdigheder. Der er også tale om, at det generelle læseniveau er for lavt i forhold til arbejdslivets krav.

Flere og flere uddannelsesinstitutioner overvejer eller har allerede indført kurser i videregående faglig læsning og studieteknik. Og det er glædeligt.

Men det er også nødvendigt, at folkeskolen målrettet udvikler læseniveauet i de ældste klasser.

Faglig læsning har været en kendt - men ikke obligatorisk - disciplin i danskfaget i de sidste cirka ti år og er nu en del af de centrale kundskaber og færdigheder.

For 30 år siden kom 'studieteknikken' til Danmark og blev vistnok benyttet i ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Undertegnede husker i hvert tilfælde et effektivt kursus hos Søren Mørch på Statsseminariet på Emdrupborg i 1963. I kølvandet på 'Studieteknikken' blev der udgivet skolebøger med øvelser i læseteknik og notatteknik. Hvor blev de af? Studieteknikkerne, notatteknikken og alle nøgleordene?

Skyldtes det dårlige erfaringer? Var øvelserne stort set uden virkning?

De gamle materialer til studieteknik var for tekniske, og de respekterede ikke en grundlov, når det drejer sig om færdigheder. De tager tid! De kræver megen øvelse. Man kan ikke meddele nogen en ny færdighed.

Elbros og Nielsens nye bog respekterer dette faktum: Mere end halvdelen af bogen indeholder aktivitetsforslag.

Desuden giver de en klar fremstilling af nyere viden om emnet og afliver nogle sejlivede myter om læsehastighed. Deres afsnit om læseforståelse er forbilledligt klart sammenlignet med den tågesnak, vi ofte præsenteres for.

Den eneste skønhedsplet er en genganger i eksempelmaterialet (uden kildehenvisning).

Et af problemerne med de gamle undervisningsmaterialer var, at de ville for meget på for kort tid. Faglig læsning skal måske nok introduceres i koncentreret form med øvelsestekster. Men derefter er det afgørende, at eleverne anvender de introducerede fremgangsmåder påægte faglig læsning, det vil sige de tekster, som det er meningen, de faktisk skal læse for at opnå ny viden i forskellige fag.

Hvis denne omfattende anvendelseslæsning ikke finder sted, så lider de faglige læseteknikker samme skæbne som alverdens kondikure. De inspirerer under introduktionen. Men uden opfølgende undervisning glemmes det meste igen.

Elbros og Nielsens bog, 'Videregående læsning', indeholder megen klar og inspirerende information om faglig læsning. Øvelserne ser tilforladelige ud - bortset fra det hav af grafiske modeller forfatterne forestiller sig vil kunne føre til en bedre læseforståelse. Grafiske modeller er velegnede til at skabe overblik. Men i 'Videregående læsning' fortoner denne mulighed sig i fascination af at parre grafiske modeller med udvalgte tekstcitater.

Det er ikke nogen indvending mod bogens anvendelighed. Måske findes der læsere, som inspireres af netop dette afsnit?

Min bekymring går på undervisning 'efter bogen'. Alt for ofte er læsepædagogik og notatteknik forvandlet til små teknikker som et mål i sig selv. Lette at instruere, lette at sælge, lette at kontrollere. Men øget læsekompetence kneb det med.