Anmeldelse
Jammergøjen og den ynkelige hval
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den bibelske fortælling om Jonas, der bliver slugt af hvalen, præsenteres her fornøjeligt og underfundigt af Peter Mouritzen sekunderet af Lasse B. Weinreichs illustrationer i farver og sort-hvid.
Jonas beklager sig, da Gud vil sende ham til Nineve, han bliver rent ud sagt »en jammergøj«, der uforstående protesterer over den skæbne, Gud har tiltænkt ham. Hvalen har det ikke meget bedre. Den er kræsen og bryder sig ikke om mennesker: »De giver altid ballade i maven«.
Begge må dog under protest underordne sig Guds plan.
Handlingen er overvældende, men fortællingens snurrige nutidssprog gør, at børn vil kunne følge den. De føler med den modvillige Jonas og den kræsne hval, og da Gud til slut meget jordnært viser og forklarer, hvorfor han føler medlidenhed med Nineve, begynder Jonas og måske tilhøreren at forstå lidt af Guds handlinger.
Bogens venstresider indeholder tekst og sort-hvide vignetter, højresiderne farveillustrationer. Både vignetterne og farveillustrationerne passer godt til bogens humoristiske tone og dramatiske handling.
Bogen anbefales til kristendomsundervisningen.