Tørklæder er et kulturelt fikspunkt, som vi i skolerne må tage alvorligt som undervisningsemne, når vi skal undervise i den multikulturelle skole. Men det hele skal heller ikke blive så skingert og så hysterisk, at man ikke kan grine lidt af det hele, vel? Måske er det derfor, at der nu er udkommet en humoristisk og meget tankevækkende ungdomsroman om en piges beslutning om at følge sin overbe­visning på trods af omverdenens reaktioner.

For det er nemlig sådan, at det er blevet stadig sværere for muslimske kvinder at bære hijab, reli­gi­øs hovedbeklædning, når de bor i et vestligt land. Ofte bliver de stemplet som funda­mentalister, ter­rorister eller psykisk syge, hvis de viser sig med tørklæde i det offentlige rum. Et tørklæde er meg­et andet end et stykke stof, da det ofte opfattes som en provo­kation eller en politisk mani­fe­station. De modige kvinder, der tør vise sig med tørklæde på, skal hele tiden forklare og for­svare deres valg, hvilket igen skærper deres identitet.

Hovedpersonen i romanen er en normal og oprørsk teenager på 16 år med muslimske og velud­dannede forældre, og med sjove, velskrevne og selvudleverende beskrivelser kommer vi hur­tigt ind i dagligdagen i et muslimsk miljø og stifter bekendtskab med en venindes trus­sel om tvangsægteskab og med interne muslimske diskussioner om religion, moral og ligestilling i et moderne vestligt samfund. Det er så dejligt befriende at få portrætteret en kvik, klog og rapkæftet og ikke undertrykt tørklædepige, der går lige så meget op i udseende, mål og vægt og makeup som andre - og ikke mindst det lidt komplicerede forhold til det andet køn, som man må "nøjes" med at se på som venner - og ikke som kærester. Jeg er på ingen måde faldet for muslimsk propaganda, men blot faldet for en underholdende bog i al sin uforudsigelighed, som bør være tilgængelig - også på dit skolebibliotek. Så læs den før dine elever! Du fortjener det!