"Mørkemøder" er en rigtig god bog om en række unges opvækst på institution. Det kan næsten ikke lyde mere kedeligt, men kedeligt er det aldrig. Historien er spændende og medrivende, selvom der egentlig ikke sker så meget, og det lykkes forfatteren at give os et billede af, hvordan det kan være for mere eller mindre svigtede børn at vokse op på institution - set fra børnenes synsvinkel. Trist og håbløst? Heller ikke det er tilfældet. Der er masser af håb og energi i bogen.

"Udenpå lignede det et helt almindeligt hus" indleder hovedpersonen Memory sin beskrivelse af sit første møde med Bjerget. For de unge skal det tillige forestille at være et hjem, men de er ikke så nemme at narre. De er mistroiske og ved, at man skal undlade at give noget til de voksne - vogterne - de tager altid mere, end de giver tilbage, "og så efterlader de dig med huller efter det, de har taget". De får et andet job eller børn, og i hvert fald går de hver aften hjem til deres familier. Der skal strategier til for at overleve, og for Memory bliver det sammenholdet med "de tavse" med de symbolladede navne Kryb, Hjerne, Power og Drøm, der holder ham oppe. På den måde lever han i to verdener og skal glemme den ene for at kunne gebærde sig i virkeligheden. De fleste børn har ting, de forsøger at glemme - "ellers får man det ondt" - og det lykkes for mange, men ikke for Memory. Han husker. Han har svært ved at holde de to verdener adskilt, og det er hans dilemma i denne bog, som er den første i en trilogi. Det bliver spændende at se, hvad næste bind byder på.

Sproget er rart, jordnært og letflydende med mange replikker. Bogen henvender sig til de 13-16-årige og kan anbefales som fælles læsning i 7. eller 8. klasse.