Anmeldelse

Når bogstaver mødes

Når bogstaver mødes

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad er god staveundervisning? Dette er titlen på et af kapitlerne i bogen og kunne godt have været bogens egentlige titel. Forfatteren har ud over en teoretisk tilgang til stavning også årelang erfaring med staveundervisning i praksis.

Fakta:

Titel: Når bogstaver mødes

Forfatter: Grete Wiemann Borregaard

Serie: Dansk er ...

Type: Bog

Forlag: Dansklærerforeningen

Materialet består af en lærerbog, hvor læseren føres grundigt ind i stavningens univers, idet den nyere forskning inden for området sættes i relation til andre forskeres resultater. Forfatteren redegør for stavningens udvikling fra småbarnets første skriftlige eksperimenter til den store skoleelevs videre muligheder for fremskridt. Hovedvægten ligger på mellemtrinnet, hvor der gives en lang række forslag til systematisering af en staveundervisning, der er skiftevis deduktiv og induktiv, da det er en af betingelserne for, at eleven gør fremskridt.

Kopimappen vrimler med sjove ideer og integrerer i vidt omfang andre facetter af faget dansk. For eksempel bruges et digt af Thorstein Thomsen til at finde personlige stedord. "Måske kan du mærke mit spor i øjnenes glans på din mor". Dette er staveundervisning med mere end ét formål.

Jeg er også sikker på, at elever i 3. klasse vil gå op i at lege hente-diktat. Det foregår som en skattejagt, hvor man finder et ordkort ad gangen, kigger grundigt på det, lægger det på plads og går ind i klassen igen og skriver ordet. Dette er en af de talrige legeprægede aktiviteter, som foreslås.

I kopimappen og lærervejledningen tilsammen er der stof til flere års god undervisning. Der er kun tilbage at give rådet til dem, der skal undervise på mellemtrinnet, at de skal se at få fat i dette materiale.