<p>Præmissen for Lotte Malene Rubys debutroman er en selskabsleg, som hovedpersonen Julius har udtænkt for sine to venner og sin måske-næsten-kæreste. De skal leve de næste tre døgn, som om det var den sidste weekend i verden.</p><p>Som læser flyver man hen over siderne for at nå dertil, hvor historien må tage en dramatisk drejning, hvad den først gør cirka 100 sider inde i bogen. Indtil da dominerer dialogen og en række tilbageblik, der tilsammen skal give et billede af personerne og gruppedynamikken. På ikke specielt elegant vis bliver de fire deltagere i legen lagt ned i deres skabeloner, så man ved, hvor man har dem: Julius er den usympatiske leder, der tromler folk ned, fordi han selv har problemer. Rosa har haft en privilegeret og lykkelig barndom og tiltrækkes nu af uudgrundelige mænd, der virker farlige. Og så videre. Dialogerne virker sært opkørte, og beskrivelserne kan blive direkte pinlige: "... to unge savlende jagthunde med spændstige kroppe under tæt brun pels". Eller fejlbehæftede: "Et kæmpestort badeværelse med løvefødder".<br><br>Bogen låner genretræk fra gyseren; der lægges en række spor ud, som trækker i den retning, men gyset realiseres ikke, og det er faktisk bogens mest originale træk. De fleste af de banale konflikter, som bliver fremprovokeret i løbet af weekenden, ville nok være dukket op til overfladen på et tidspunkt, selv uden selskabsleg. Altså ingen amerikansk splatter, gudskelov.</p>