Peter Mouritzen har en fabelagtig evne til at registrere nuancerne i det sorte i tilværelsen. Og denne evne fornægter sig ikke i "ØV!", en fortælling om en uheldssvanger dag i børnehavedrengen Bøvs liv. Fra han står op og tager sine bukser på hovedet, til han bliver sendt i seng efter at have spyttet et rosenkål i hovedet på sin mor, går alt galt. Han har således fået forbyttet sin madkasse med sin lystfiskerormekasse, og da han scorer et flot mål i fodboldkampen, er det et selvmål.

Efter en aftensamtale med en sur sol, som også har været generet af skyer dagen igennem, løses der op for alle knuderne i både Bøvs og solens liv. Solen går smilende ned, mens Bøv falder i søvn med et tilsvarende smil på læben.

Så morgendagen virker ikke så truende. Og det er værd at bemærke sig, at Peter Mouritzen kommer fra en egn, hvor man med lidt god vilje kan få både høj og sjov til at rime på Bøv.

Jørgen Stamp formår med sin finurlige streg at spille med på fortællingen, så ikke blot Bøv føler uheldene, nej, alt emmer af uheld: legetøjsfigurerne er sure i masken, ansigterne på tandpastatuben og morgenmadsæsken vrænger af surhed; det er, som vi kender det: omgivelserne tager farve af vores humør.

Men Jørgen Stamp bruger også omgivelserne til at varsle omsving i humøret. Inden Bøv er kommet overens med solen, har legetøjet fået smil på.

Peter Mouritzen og Jørgen Stamp har lavet en rigtig trøstebog for alle de børn i indskolingen, som føler sig som afkom af Tycho Brahe. Og det ondeste og bedste er måske, at det, der er ondt og sort og uheldigt lige nu, kan virke grotesk og humoristisk og grinagtigt i morgen.