Det er ikke tilfældigt, at denne bogs omslag er domineret af den skotske tern. Historien handler nemlig om at udnytte resurserne til det yderste: En jæger skyder en krage, og af den lykkes det ham at lave værktøj, beklædning, mad, byggemateriale og transportmiddel, som fører ham til Kragisistan, hvor man hylder ham som den klogeste mand.

Historien er en rimet og rimelig hyldest til anti køb og kassér-folket. Eneste indvending må være, at Eske K. Mathiesen et par steder undlader at lade sproget folde sig ud efter en tilsvarende naturmetode, men tværtimod anvender sætningskonstruktioner, som normalt kun ses i hjemmegjorte lejlighedssange.

Thomas Balle understreger finurligt og overbevisende historiens lag, idet han lader en supernaturalistisk og en grotesk streg spille sammen.

Det supernaturalistiske finder vi i geværet, mønstret på jægerens tøj og i skotskternen på bogens omslag, mens den øvrige handling er holdt i groteske former. Man kunne tolke hans valg i retning af, at bytte må mennesket have for at overleve, men hvordan vi udnytter byttet, er op til os selv, vores fantasi og vores forhold til det skotskternede.

Det er en grum bog at læse for dem, der dagligt skal bære skraldeposer ud. Det er en afslørende bog at læse for dem, der læser regeringsgrundlag og referater fra G8-topmøder. Det er en filosofisk bog for dem, der tænker over fremtiden.