Siden 1955 har Dansk Sprognævn haft til opgave at udgive ordbøger, vejlede borgere og myndigheder om korrekt sprogbrug, holde øje med sprogets udvikling og meget mere. I dette jubilæumsskrift fortæller forfatteren om kerne- og højdepunkter i nævnets arbejde. Det gøres grundigt, grænsende til det omstændelige - registrering og definering er jo nævnets væsentligste arbejdsform - men hvis man kan skøjte hen over statistik, navneopremsninger og ordlister, er der meget godt at finde for den almindelige sprognørd.

For eksempel gør forfatteren rede for de to "krige", der er udkæmpet på grund af sprognævnets anbefalinger. Den seneste var kommakrigen, der som bekendt endte med, at man indbyggede det ene systems væsentligste kendetegn som en valgmulighed i det andet, og - vupti! - havde man ikke længere to forskellige kommasystemer.

Majonæsekrigen i 1986 handlede stort set om 12 gastronomiske betegnelser, som nævnet foreslog fordansket. Men her brød helvede løs. Talrige borgere - lur mig om mange af dem ikke er blandt dem, der ellers harcellerer over engelske ords indtog i dansk - og en enkelt undervisningsminister talte imod dobbeltformer, så dem blev der luget ud i. De "Tolv ord, der rystede Danmark", som sprognævnets formand Erik Hansen benævnte dem i en artikel, fik dog lov at passere, så der blev valgfrihed mellem dansk og fransk stavemåde. Men en senere ordbogsrevision fjernede dem igen, så det nu hedder cognag. Enhver Storm P.-læser ved ellers, at det på dansk hedder konjak. Men som Stauning sagde: "Nordmænd har ingen kultur. Hvordan skal man få tobak til at smage, når man staver cigar med s?"

Se også Dansk Sprognævns hjemmeside med en opdateret onlineudgave af Retskrivningsordbogens 3. udgave på www.dsn.dk