Det er en gammel nyhed, at danske børn i 3. klasse læser dårligere end børn i andre lande. Det er imidlertid nyt, at man nu har fundet nogle af forklaringerne på tingenes tilstand. De kan studeres i Nordlæs-undersøgelsen, der netop er offentliggjort.

Forskerne bag undersøgelsen har ved at sammenligne mere end 1200 elever fra 60 danske, svenske og finske 1.-3. klasser fundet frem til nogle mønstre, som kan være medvirkende til, at elevernes læsefærdigheder er forskellig landene imellem.

Undersøgelsen bygger på såvel læseprøveresultater, interview med forældre, lærere og skoleledere samt på observationer i klasserne. Forskerne fra Danmarks Pædagogiske Institut understreger, at 'det ikke har været muligt at finde årsagen til, at der er forskelle i 3.klasseelevers læsefærdigheder set i forhold til de svenske og finske elevers, men der er peget på nogle områder, som er medvirkende til at stimulere børns læsning og læseinteresse.'

Det drejer sig frem for alt om, at der fra mange sider skabes større opmærksomhed om læsning. Forældre, lærere, institutionspersonale og samfundet generelt skal følge området opmærksomt, siger forskerne.

Undersøgelsen konkluderer, at der er flere årsager til de dårlige danske resultater. De skal blandt andet søges hos:

* Børnene

Danske børn kender færre ord og bogstaver, når de kommer i skole. Når de begynder i 1. klasse, er de lige så læseinteresserede som andre børn, men de klarer læseprøver dårligere.

Flere keder sig i timerne, flere kan ikke lide at gå i skole og flere føler, at de får skældud af lærerne. Og disse elever læser bedre end gennemsnittet! I 3. klasse er de danske børn fortsat langsomst til at læse.

Det dårlige resultat skyldes ikke klassekvotienten, der er lavest i Danmark. Det skyldes heller ikke antallet af modersmålstimer, der er rimelig højt sammenlignet med de andre lande set over hele skoleforløbet.

En del af forklaringen skal dog søges hos:

* Forældrene

Danske forældre ønsker, at deres børn skal klare sig godt, men de mener, at det er skolens opgave at lære børn at læse. De tror ligefrem, at lærerne vil have det sådan. Det kan være årsagen til, at de læser mindre sammen med deres børn og til, at de læser mindre op.

Forældrene har uklare forventninger til, hvornår Peter og Stine skal lære at læse, og de har ingen præcise mål i den retning.

En anden del af ansvaret bæres af:

* Skolen

Der er for få opslagsbøger og for få læsestimulerende tilbud, der ansporer eleverne til at læse af lyst og for at få viden, i danske klasseværelser. Mange skoler har ikke en defineret målsætning for, hvornår og hvordan børnene skal lære at læse. Skolen og kommunen giver ikke lærerne gode nok tilbud om efteruddannelse, og de samarbejder ikke med børneinstitutioner om læseopgaven.

Skolen er det ikke til at komme uden om, og det er heller ikke til at komme uden om:

* Lærerne

Danske lærere er bredt funderede - for bredt funderede - sammenlignet med svenske og finske kolleger. De mangler undervisningserfaring i de yngste klasser, og de har for mange lektioner på forskellige trin. De er ikke efteruddannet godt nok, og de mangler en fagterminologi, så de kan udveksle erfaringer.

Det kan forklare, hvorfor de i mindre omfang har en målsætning for læseundervisning, hvorfor danske lærere i mindre omfang lader eleverne arbejde selvstændigt, og hvorfor de har sværere ved at finde ud af, hvilke elever, der kan læse hvad.

Det er værd at lægge mærke til lærerrollen.

De danske lærere, der har deltaget i undersøgelsen, er i mindre grad end deres nordiske kolleger, tilbøjelige til at inddrage eleverne i samarbejdet om børnenes egen læsning. Og det er de lærere, der inddrager eleverne, hvis klasser opnår de bedste resultater i læseprøverne.

Jan Kaare er freelancejournalist.