Anmeldelse

Frederik - Danmarks Kronprins

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kronprins Frederik og jeg er lige gamle, og vi har ligget i ens barnevogne. Så hvorfor er vi nu så forskellige? Og hvorfor skal børn læse om ham? Måske fordi kongehuset er mere populært end nogensinde før, og det er motiverende for børnene at læse om ham og hans smukke kone, Mary, som der allerede er en populær bog om i denne serie. Her følger en hjemmeside med arbejdsopgaver. Så når der er fagligt læsekursus på skolen, er det en oplagt måde at få læst noget "ordentligt" på og få løst de medfølgende opgaver til teksten. For det er ikke blot et spørgsmål om kontrol af det læste, men så sandelig også et spørgsmål om elevens egen refleksion over det læste.

Det er fortællingen om en dreng, der blev mand og far, og som er født til et ganske særligt liv - på både godt og ondt. De fleste kender fortællingen fra ugebladene og fra tv, men der er en lidt anden vinkling på fortællingen. Det er en fortælling, som de fleste - både børn og voksne - kan spejle sig i. Hvorfor er Frederik forskellig fra mig? Er der noget, der er fælles for ham og for alle andre?

Bogen er en sød lille bog om noget, der interesserer mange og derfor nok vil blive flittigt læst.