Anmeldelse

Film i øjet

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gennem det seneste årti er film og filmanalyse for alvor slået igennem i danskfagets pensum godt hjulpet af en lang række undervisningsmaterialer til såvel korte som lange film. Denne nye udgivelse fra Dansklærerforeningen er en veldisponeret, lækkert opsat grundbog spækket med gode arbejdsopgaver til filmanalyse til overbygningen, som alle uanset erfaringsbaggrund kan hente inspiration i.

Bogen kommer vidt omkring i fiktionsfilmens univers, fra filmplakaten over kort fiktion til den lange film, men når ambitionen er at nå hele vejen rundt på 80 sider, er der selvfølgelig emner, der ikke nuanceres så meget. Til gengæld er det meget overskueligt og lader eleverne diskutere filmiske virkemidler på et meget konkret grundlag.

Den eneste indvending er, at forfatternes valg af film er en lille smule konservativt. Film som "Pin up", "Valgaften", "Possum" og den danske ungdomsfilm "Bagland" er grundigt bearbejdet i flere andre undervisningsmaterialer, og det kunne have været interessant med andre kortfilm end de mest gennemtyggede. Men det kan eleverne jo selvfølgelig være ligeglade med, og man må medgive de to forfattere, at de har udarbejdet nogle meget fine arbejdsopgaver til filmene.

"Film i øjet" er det hidtil absolut bedste bud på en elevbog til filmanalyse, men der er samtidig ny inspiration at hente for den garvede filmunderviser. Det er godt gået.