Jeppe Bundsgaard, der er lektor ved Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet har siddet med i den af ministeriet nedsatte arbejdsgruppe, der har udarbejdet forslag til Forenklede Fælles Mål for dansk.
Jeppe Bundsgaard, der er lektor ved Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet har siddet med i den af ministeriet nedsatte arbejdsgruppe, der har udarbejdet forslag til Forenklede Fælles Mål for dansk.

Embedsmænd har ændret i Fælles Mål efter aflevering

Tre medlemmer af den ekspertgruppe, der udarbejdede forslag til Fælles Mål for danskfaget, retter nu en skarp og offentlig kritik mod ministeriet og de mål, de ikke længere kan stå inde for. Embedsmænd fra Undervisningsministeriet har efter deadline ændret i målene. Men det har hele tiden været meningen, lyder forklaringen fra ministeriet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi leverede resultatet af vores arbejde d. 9. april efter en konstruktiv proces, hvor alle havde samarbejdet om at nå faglige kompromiser. Desværre er centrale dele af målene - helt konkret tre 'søjler' af færdigheds- og vidensmål inden for læseområdet - siden blevet ændret af embedsmænd fra Undervisningsministeriet", fortæller Jeppe Bundsgaard, der som lektor ved Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet har siddet med i den arbejdsgruppe, der har udarbejdet forslag til de nye Forenklede Fælles Mål for dansk. Sammen med to andre medlemmer af ekspertgruppen, hhv. lektor Lene Storgaard Brok fra Nationalt Videnscenter for Læsning samt lærer og læsevejleder Henriette Langkjær fra Billundskolen, tager han nu et drastisk skridt og offentliggør en skarp kritik af ministeriets arbejdsgang i den afsluttende fase af arbejdet med de nye mål for elevernes læring.

"Vi har gjort alt, hvad vi kunne på de indre linjer for at gøre opmærksom på det, vi synes er så problematisk, at vi ikke kan stå inde for det. Men det har simpelthen ikke været muligt for os at komme i dialog med ministeriet, der ikke vil svare på vores kritik", siger Bundsgaard til folkeskolen.dk

Da arbejdsgruppen afleverede deres forslag til Fælles Mål d. 9. april var der med Jacob Hess' formulering "enighed på langt de fleste punkter". Han forklarer dog, at arbejdsgruppen var delt på spørgsmålet om afkodning og ministeriet orienterede i den forbindelse arbejdsgruppen om, at ministeriet ville se på, om der var behov for ændringer på læseområdet på baggrund af kritikken fra læseforskerne.

Arbejdsgruppen har fået forelagt det reviderede udkast, inden det gik i offentlig høring. Bortset fra Bundsgaard, Langkjær og Storgaard Brok er resten af gruppen, herunder formanden enig i den linje, der er lagt i høringsudgaven, fortæller Jacob Hess.

Udtryk for snæver forståelse af læsning

Ser man på internationale undersøgelser som Pirls og Pisa, så har man her, ifølge Bundsgaard og co., et langt mere udfoldet læsesyn, og det er ikke uden grund, at danske elever klarer sig bedst i de mest basale dele af Pisa som at finde og uddrage informationer, mens de klarer sig forholdsvis dårligere i de mere komplekse delmål, altså når det handler om at sammenkæde og fortolke informationer samt at reflektere over og vurdere informationer.

"De nye mål har alene fokus på skrift og ikke på de komplekse sammenhænge med billeder, ikoner, menupunkter, grafiske modeller osv.", mener Jeppe Bundsgaard, Lene Storgaard Brok og Henriette Langkjær.

"Målene er udtryk for en snæver forståelse af, hvad det vil sige at læse, en forståelse som har været fremherskende i Danmark i en årrække, men som internationalt, og efterhånden også i Danmark, bliver mødt af mere nuancerede forståelser af kompleksiteten i læseudfordringen", lyder det fra de tre, som blandt andet fremhæver den type mål, man arbejder med i Ontario i Canada. 

Powered by Labrador CMS