Der var ikke meget god idrætsundervisning under coronanedlukningnerne, og mange havde slet ikke idræt, lyder det fra idrætslærere i en ny undersøgelse
Der var ikke meget god idrætsundervisning under coronanedlukningnerne, og mange havde slet ikke idræt, lyder det fra idrætslærere i en ny undersøgelse

Undersøgelse: Elevernes motivation for idræt er dalet under corona

Elevernes motivation for idrætsfaget er faldet, og det samme er mange elevers fysiske form. Det er et par af konsekvenserne for idrætsundervisningen efter to år med corona, viser ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt.

Publiceret

To år med corona-aflysninger, hjemmeundervisning og restriktioner har sat sit dystre præg på idrætsundervisningen i folkeskolen, afslører en ny spørgeskemaundersøgelse, som Dansk Skoleidræt har foretaget blandt idrætslærerne.

Næsten 300 idrætslærere og andre undervisere i faget har svaret, og de lægger ikke fingrene imellem, når de skal sætte ord på corona-periodens betydning for idrætsfaget og elevernes læring i idræt.

Betegnelser som ”katastrofe” og ”stor negativ betydning” går ifølge Dansk Skoleidræts magasin, ’Idræt i Skolen’, igen i besvarelserne, ligesom mange vurderer, at elevernes motivation for faget har lidt skade.

”Kvaliteten er faldet gevaldigt, og elevernes motivation ligeså. De har bestemt ikke fået det samme udbytte, som hvis de var i skole. Kondition og fysisk aktivitetsniveau er faldet væsentligt for mange elever”, lyder en af de anonyme kommentarer fra en lærer i undersøgelsen.

En anden lærer skriver:

”Det har skabt elever med ringe fysisk form, især hos dem, som i forvejen var udsatte og som ikke i fritiden dyrker idræt. Det har umuliggjort at opfylde faglige mål, og det har haft social betydning for klassetrivslen, da faget tvinger eleverne til at samarbejde også på tværs af klasser”.

En tredje lærer beretter om aflysninger og manglende overskud:

”På vores skole er idrætsundervisningen aflyst, når eleverne har været hjemsendt. Det giver naturligvis et lavere samlet timetal i faget og dermed færre eller mere overfladiske forløb. Derudover har vi været nødsaget til at spritte alt af, hvilket har betydet, at jeg ikke har haft overskud eller har villet prioritere at have samme antal redskaber i brug. Det har medvirket til, at nogle temaer ikke er gennemført optimalt, og at andet er helt fravalgt – fx store redskaber”.

Mange har slet ikke haft idræt under nedlukningerne

På spørgsmålet om, hvor meget idrætsundervisning eleverne har modtaget under i hjemsendelsesperioder svarer 21 procent af lærerne, at al idrætsundervisning har været aflyst, mens 36 procent svarer delvist aflyst. 35 procent oplyser, at der ikke har været aflysninger.

I alt 81 procent af de svarende lærere mener, at kvaliteten af idrætsundervisningen har været ”meget dårlig” eller ”dårlig” under hjemsendelserne. 13 procent mener, at den har været normal, mens fem procent mener, at den har været god.

”Undervisningen har været omlagt til online-undervisning med meget ringe udbytte. Langt de fleste gange er undervisningen blevet reduceret til at opfordre eleverne til bevægelse i form af et grundtræningsprogram, gå-, løb- eller cykeltur, hvilket langt under halvdelen af eleverne har gennemført”, lyder det fra en lærer.

En anden lærer understreger, at problemet ikke nødvendigvis er muligheden for at lave gode undervisningsforløb:

”Man kan lave de fineste forløb, som eleverne selv skal ud og gennemføre, men det er svært at motivere eleverne. Nogle gange kan man godt være i tvivl, om de overhovedet deltager aktivt, eller om de bare kravler ned under dynen igen”, lyder det.

Restriktioner har ikke voldt voldsomme problemer

Til gengæld er besvarelserne ikke nær så negative, når det handler om undervisningen efter, at eleverne kom tilbage i skolen igen – dog med begrænsninger og restriktioner, som fx i forhold til at blande stamklasser.

Her kan langt størsteparten af lærerne berette, at der ikke har været aflysninger, ligesom restriktionerne heller ikke – ifølge besvarelserne – har voldt idrætsundervisningen voldsomme problemer.

Det skaber både ærgrelse og undren i Dansk Skoleidræt, at idrætsfaget ikke har fyldt mere under corona.

”Når det ses i lyset af, at vi samtidig har hørt, hvor mange børn og unge der har siddet for meget stille under hjemsendelserne, kan det virkelig undre”, siger projektleder Anebine Danielsen fra Dansk Skoleidræt til magasinet ’Idræt i Skolen’ – og tilføjer:

”Netop her ville faget idræt kunne gøre en forskel i hverdagen for eleverne. Idrætsfaget rummer så mange forskellige kompetence- og indholdsområder, at det burde være muligt at finde undervisningsstof nok til gode idrætslektioner under hjemsendelsesperioderne”.

Projektlederen erkender dog samtidig, at problemet i høj grad har ligget et andet sted.

”Men undersøgelsen viser ret klart, at eleverne har været ramt på motivationen, og at det er her udfordringen har ligget. At idræt i høj grad holdes oppe af fællesskabet, og det har manglet under hjemsendelserne”, siger Anebine Danielsen

Powered by Labrador CMS