Jacob Mark går på barsel: Uafklaret hvem der bliver ny skoleordfører

Publiceret

SF's Jacob Mark går på barsel fra på torsdag. Som vikar indtræder 21-årige Mads Olsen, der  dermed bliver Folketingets yngste medlem, skriver han selv på det sociale medie X.

Ifølge Altinget kommer han til at få ordførerskabet for integration- og indfødsret, gratis psykologhjælp samt FGU. Den beslutning kan først bekræftes efter SF's gruppemøde tirsdag 28. november, oplyser SF til Altinget.

Det er dermed fortsat uafklaret, hvem der skal overtage Jacob Marks ordførerskab på børne- og undervisningsområdet.

Jacob Mark blev forælder til en dreng i august og forventes tidligst at vende tilbage til foråret 2024.

altinget.dk: Jacob Mark går på barsel