Ledelse

Ledelse på plads på Rismølleskolen efter turbulent tid

Publiceret Senest opdateret

2. april tiltræder Pernille Skaaning Engamo som ny skoleleder på Rismølleskolen i Randers og Pia Moltzen som viceskoleleder.  

"Rismølleskolen står i en ekstraordinær situation, som kalder på en ny start og et lederteam, der både kommer med stærke ledelsesmæssige kompetencer og fokus på udvikling. Og det får skolen med Pernille Engamo og Pia Moltzen. De har netop vist resultater og har erfaring, der matcher skolens behov", siger Morten Lyhne, skolechef i Randers Kommune, i en pressemeddelelse.

Rismølleskolen kom for alvor i søgelyset, da Arbejdstilsynet i efteråret udstedte et påbud om bedring af arbejsmiljøet for lærerne i udskolingen, som oplevede at blive kaldt ord som 'sædcontainer' og 'fucking perker'. 

Konstitueret skoleleder, Anna Margrethe Østergaard blev sat ind for at håndtere den akutte situation, og hun vil fortsat være tilknyttet skolens ledelse. 

Pressemeddelelse fra Randers Kommune