Citat

Tilbage i Dafolo

Peter Andersen er pr. 1. juli tilbage som direktør for forlag og kompetenceudvikling i Dafolo A/S, oplyser firmaet i en pressemeddelelse. Det er et job, som han tidligere gennem flere år har bestredet. Han har, siden han forlod Dafolo, været chef for konsulentafdelingen hos Seminarer.dk og chef for efter- og videreuddannelsen på University College Nordjylland. Og han har arbejdet med og udgivet bøger om psykologisk tryghed, mellemformer/inklusion og kollektiv mestring/professionelt samarbejde).

"Sammen med velkendte og nye kollegaer, samarbejdspartnere, forfattere og kunder glæder jeg mig til at være med til sætte Dafolos positive præg på den uddannelsesmæssige dagsorden", siger Peter Andersen, der er tilbage som direktør for forlagsdelen af den store nordjysk baserede virksomhed.
Powered by Labrador CMS