Erhvervsuddannelser

"Jeg kan ikke vente med at skyde det hele i gang”, siger Jakob Næsager.

København opfinder ny dag, der skal hedde erhvervsdagen

Publiceret

En ny og tilbagevende dag er en realitet for de københavnske elever. Dagen får navnet Erhvervsdagen, og den skal være for hovedstadens elever i 7. klasse. 

Formålet med den nye dag er at åbne de unges øjne for en bred pallette af erhvervs- og uddannelsesmuligheder, der findes hos byens virksomheder.

Det skriver Købehavns Kommune i en pressemeddelelse. 

”Som børne- og ungdomsborgmester har det været en topprioritet for mig at sikre finansieringen af Erhvervsdagen. Virksomheder og erhvervsliv skriger efter kvalificeret arbejdskraft indenfor deres fag, og hvis udviklingen - og den for lave søgning til erhvervsuddannelserne - fortsætter, så vil det være hæmmende i fremtiden”, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager. 

Den første Erhvervsdag forventes afholdt i 2025. 

via.ritzau.dk: Du kender konceptet bag Motionsdag. Nu kommer Erhvervsdag