Anmeldelse

Alle børn i bevægelse

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette inspirationskatalog er blevet til i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Materialet indeholder initiativer og ideer med det formål at få alle børn til at bevæge sig mindst en time om dagen. De fleste børn er aktive, men der er en gruppe af stillesiddende og idrætsinaktive børn, som sjældent rører sig. Målet er at få fat i denne gruppe.

Alle børn har brug for at bevæge sig. Dette af hensyn til både det fysiske og psykiske aspekt, men også i høj grad af hensyn til det sociale og legende aspekt, der er indeholdt i bevægelsen og legen.

Fysisk aktivitet foregår alle vegne og ikke kun i en gymnastiksal eller en hal.

Bogen indeholder indledningsvis otte artikler med forskellige indfaldsvinkler til børn og deres motoriske tilgang samt deres muligheder for bevægelse. Der er fokus på den tidlige stimulation og indsats omkring de små børn og på vigtigheden af at være omgivet af gode voksne rollemodeller. Der er fokus på de udendørs rammer og beskrivelse af nye idrætslegepladser.

Herefter indeholder bogen ideer til og beskrivelser af forskellige former for aktiviteter. Det drejer sig om både projekter og aktiviteter i foreningsregi og uorganiserede aktiviteter.

Et af eksemplerne er ideer og projekter i skoleregi eller i institution. Her beskrives forskellige former for skolesport og integration ved hjælp af sundhed. Der er også beskrivelse af idrætstilbud i foreningsregi med børn, mad og bevægelse, hvor det drejer sig om at få fat i de overvægtige børn og deres familier. Kampsport, rollespil, cykling og gode udendørs legepladser i byens rum er også fine muligheder. Ved hvert projekt findes kontaktpersoner, der kan give yderligere information.

Man må sammen med udgiverne håbe, at dette idekatalog kan give ideer til skoler, institutioner, idrætsforeninger, kommuner og lokale ildsjæle til at skabe tilbud, der kan give de stillesiddende børn lyst til bevægelse og en mere aktiv tilværelse.

Materialet kan varmt anbefales, det er gratis og kan bestilles hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet på telefon 7226 9522 eller mail 5s@im.dk. Det kan også findes på www.im.dk og www.cancer.dk