"Hvis det skal virke, så skal vi turde gå hele vejen".

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun annoncerede frikommuneforsøget, der giver folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk Kommune hidtil usete frihedsgrader fra næste skoleår og tre år frem.

Frihedsforsøget ophæver på papiret en lang række krav til skolerne, og det betyder, at skolerne ikke er bundet af de normale krav til længden og indholdet af skoledagen, nationale test, regler om holddeling, klasseloft og meget mere.

Ifølge Diana Mose Olsen har Sønderris ikke decideret fået et nej til deres ønske om at korte skoledagen.

"Vi bliver vi nødt til at spørge, hvad vil I så gøre, når det er sådan en markant ændring. Men i stedet for bare, at vi siger nej til det, så får de mulighed for at komme ind på det næste udvalgsmøde på mandag og fortælle, hvordan alene næste års 5. årgang kan reduceres ned til 23 lektioner", siger hun og tilføjer, at alle andre skoler har fået godkendt deres ønsker.

Læner sig op ad forvaltningen

Hvordan vurderer I, om skolerne vil være i stand til at levere en undervisning, der kan stå mål med Fælles Mål?

"Det er forvaltningen, som går ind i en vurderingsproces, fordi vi bliver nødt til at sikre os, at der er nogen med kompetencerne til at kunne kigge på. Det kan vi ikke som politikere på samme måde. Vores ansvar er at tilse, at det sker", siger udvalgsformanden.

"Og dér har forvaltningen vurderet, at det var for få timer til at stå på mål for Fælles Mål, og at man ikke på nogen måde har godt gjort, hvordan man skulle gøre det. Men i stedet for at sige nej, så sender vi den tilbage, så de får chancen igen".

Politikerne siger, at I ikke har været gode nok til at inddrage skolebestyrelsen, elevrådet og MEDudvalget. Er du enig?

"Vi har involveret mere end kun MEDudvalget. Som man også har kunnet læse i Folkeskolen, har vi haft møder med alle årgangsteams, så alle medarbejdere skulle gerne kunne se, at de har været inddraget", siger skolelederen.

"Det er også blevet fremlagt for skolebestyrelsen, men det kunne måske have været gjort mere involverende. Det ved jeg ikke. Når det kommer til elevrådene, så har de ikke været samlet pga. corona, så dér har forslaget ikke været forbi. Men vi skal selvfølgelig have inddraget dem også".

Udvalgsformand: Skoler skal kun vende skoledagens længde med os

Ifølge udvalgsformand Diana Mose Olsen er skoledagens længde det eneste, politikerne beder skolerne om at søge om lov til:

"Det har alene været det med de korte skoledage. Udover spørgsmålet om, hvorvidt de kan leve op til de faglige mål, så er der også den udfordring, at kortere skoledage jo betyder øgede åbningstider for SFO og klub", siger hun.

"Og selvom skole, SFO og klub ligger under samme ledelse her i Esbjerg, så er der to økonomier, som ligger i to forskellige politiske fagudvalg. Så jeg har også et ansvar for det andet fagudvalg, fordi ellers får jeg kultur og fritidsudvalget på nakken af mig, hvis de korte skoledage går ud over økonomien i SFO'en".

Har skolerne lov til i løbet af skoleåret at gøre skoledagen kortere eller længere, hvis de gerne vil det?

"Ja, de kan om tre måneder lave om på det, hvis de vil. Det er alene det her med midlerne og det med Fælles Mål, vi er interesserede i", siger Diana Mose Olsen.

Skal de så forbi jer først, eller kan de godt gøre det uden at skulle forbi jer?

"Jeg tænker umiddelbart godt, at de kan gøre det uden at vende det med os, hvis det er mindre forskydninger. Men vi hvis der bliver flyttet penge rundt imellem de to områder, så er vi nødsaget til at være involveret i det".