Det er stadig for tidligt at tage stilling til fremtiden for sprogprøverne på skoler i udsatte boligområder og til den økonomiske straf til forældre, hvis børn har meget ulovligt fravær.

Sådan lød det i går fra et stort politisk flertal, som for anden gang vil udskyde revisionen af lovgivningen.

Corona var skyld i, at evalueringerne af de to regelsæt, der vedtaget i forbindelse med den såkaldte ghettopakke fra 2019, blev forsinket, og derfor valgte politikerne i første omgang at udskyde deres stillingtagen med ét år til indeværende folketingsår.

Onsdag i sidste uge blev evalueringerne så offentliggjort, men det er ifølge politikerne ikke tidsnok til, at de inden for det næste halvår kan nå at tage stilling til, om begge dele skal fortsætte som nu, om der skal laves justeringer, eller om de skal droppes.

Under førstebehandlingen af et forslag fra regeringen om at udskyde revisionen sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at evalueringerne ”ikke (er) gennemført i så god tid, at det vil være muligt at fuldføre forhandlingerne og derefter en lovproces i det her folketingsår, og derfor er det her lovforslag nødvendigt”.

Ikke sikker på, at evalueringen giver svar nok

I folketingssalen sagde ministeren, at han ser frem til ”at nærlæse resultaterne af evalueringen”, samtidig med at han luftede en bekymring for, at særligt evalueringen af sprogprøverne ikke nødvendigvis giver de svar, han efterspørger.

”Jeg har selv særlig en interesse i sammenhængen mellem undervisningen, altså sprogstimuleringen, og så selve sprogprøverne, og jeg er ikke helt sikker på, at evalueringen giver os tilstrækkeligt med svar her, så der skal vi også se på, om vi har behov for at blive klogere”, sagde han.

Af evalueringen af sprogprøverne fremgår det, at det ikke har haft nogen gavnlig effekt på elevernes sproglige udvikling og trivsel at indføre prøver, der kan resultere i, at eleven skal gå et skoleår om.

Det skyldes ifølge evalueringen, at bedømmelserne af eleverne er alt for uens, og at det kan gå ud over et barns trivsel at dumpe og ikke få lov at følges med sine klassekammerater videre.

Sprogprøver: Alt for uens bedømmelse afgør, om børn skal gå børnehaveklassen om

Heller ikke evalueringen af fraværsstraffen, der kan medføre et træk i børnechecken, hvis barnet har mere end 15 procents ulovligt fravær i løbet et kvartal, peger på, at straffen har haft den ønskede effekt.

Konklusionen er, at straffen kun i begrænset grad har ført til mindre ulovligt fravær, og at straffen rammer socialt skævt.

SF og Radikale imod

Under førstebehandlingen var der bred opbakning til at udskyde at tage stilling til de to elementer.

Fraværsstraf får hård dom: Effekten er begrænset, og den rammer socialt skævt

Kun SF og Radikale gav udtryk for at være modstandere af de to elementer i skolen. SF’s Astrid Carøe, der var vikar for partiets faste ordfører på området Jacob Mark, fortalte, at partiet gerne så loven ændret med det samme.

”Ikke kun fordi vi var imod loven til at starte med, men også, fordi der allerede er indsamlet rigtig meget data”, sagde hun og refererede til de to evalueringer.

SF bakker dog op om at udskyde revisionen, fortalt hun.

”Med respekt for, at en ny regering lige er trådt til, vil vi i SF gerne stemme for det her lovforslag, så ministeren og regeringen får mulighed for at gøre arbejdet ordentligt, nu evalueringen først lige er kommet”, lød det fra Astrid Carøe.

De Radikales undervisningsordfører Lotte Rod ordfører udtrykte ligeledes stor modstand mod både sprogprøverne og fraværsstraffen.

”Jeg synes, det er forkert at udskyde revisionen, og derfor håber jeg også virkelig på børnenes vegne, at når nu ministeren vælger at gøre det, så er det faktisk for at tage tænkepausen til at lave om på reglerne”, kom det fra den radikale ordfører.

Lotte Rod refererede blandt andet til et høringssvar fra Danmarks Lærerforening om, at ”børn udvikler deres sprog bedst, når der er plads til at fejle i et trygt miljø”, og at en fratagelse af børne- og ungeydelsen ”kan forsage betydelige brud i den altafgørende tillid, der eksisterer mellem forældre og skole.”