Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Nettet skal bruges i undervisningen, men ...

Vi er ikke nået langt, når printeren overtager kopimaskinens rolle

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På internettet findes der efterhånden flere netsteder med undervisningsopgaver ofte opbygget af en serie internetsider, der rummer artikelstof med mere om et større emne. Der er foretaget en sortering, så eleverne via diverse menuer og link kan bladre rundt i stoffet og på den måde finde inspiration til en større eller mindre opgave. Internetsiderne er baseret på store mængder tekst og et beskedent antal billeder. I teksten er der ofte indsat forslag til traditionelle opgaver i forbindelse med teksten.

Det er for så vidt udmærket at have stoffet sådan lige ved hånden, hvor det er samlet og lettilgængeligt. Det bliver dog hurtigt trættende for eleverne at læse al den tekst på skærmen. Ingen nok så gode skærme har endnu opnået at gøre det behageligt at læse længere tekster der.

Kunne man så ikke lige så godt have en kopimappe med al teksten i og så lade eleverne udvælge det, de vil bruge, ved kopimaskinen?

Nej, for så har man jo ikke teksten elektronisk lige til at putte ind i tekstbehandlingsprogrammet. Men bortset fra det er forskellen ikke ret stor. Papirforbruget ved printer eller kopimaskine bliver også cirka det samme. Det er et deprimerende syn at se stakken med papir, som eleverne printede, men alligevel ikke tog med sig.

Og så er den slags internetopgaver for de dygtige elever. Elever, der har problemer med læsning, står meget hurtigt af, og det bliver et problem at holde dem fast på opgaven.

Hvorfor udnytter man ikke computerens unikke egenskaber? Og hvad er det egentlig, computeren kan, som andre medier som en bog eller en kopimappe ikke kan? En computer kan afvikle programmer af vidt forskellig karakter. Efterhånden er det også muligt at lave stort set alle de typer opgaver, der før blev programmeret til den enkelte computer, så de kan afvikles fra internettet af browseren. Via programmer som Flash og Java kan der vises filmklip og spilles lyd. Der kan stilles regneopgaver og laves spørgeskemaer. Man kan holde styr på brugerens svar i multiple-choice-opgaver. Computeren kan give respons alt efter, hvordan forløbet af opgaven har været. Der kan laves stifinderopgaver, hvor eleverne stilles over for forskellige valg, der afgør opgavens videre forløb. Eleverne kan udstyres med point eller »en pose penge«, de skal holde styr på undervejs og så videre.

Der er selvfølgelig også regulære spil. Måske et uartigt ord i nogles ører. Jeg har én gang oplevet, hvordan drenge i 8. klasse hidsede sig op over et såkaldt skydespil. Det var en ubehagelig oplevelse, selvom de i bund og grund bare legede røvere og soldater. Andre spil er udmærkede til at træne fingerfærdighed ved tasterne, overblik, strategisk tænkning, koncentrationsevne og så videre.

Ægte computerbaserede undervisningsopgaver, der er opbygget til formålet, er det, der berettiger brugen af computeren frem for andre medier. Opgaverne kan selvfølgelig og må gerne indeholde elementer fra spil men i læringens tjeneste. De vil forøge opgavernes mangfoldighed og brugbarhed. Opgaverne behøver ikke at vare i halve og hele timer, som nogle spil gør. Som små forfriskende forløb på 10-15 minutter før og ind imellem tekstarbejdet har de den største motiverende virkning.

Jeg har hørt flere argumenter for, at man ikke laver denne slags opgaver til internettet. »Det er for dyrt«, siges det. Så synes jeg, forfatterne til net-opgaverne skal lave kopimapper i stedet. Kopimaskinen virker endnu. Eller de kan skrive en bog. Der er stadig brug for gode lærebøger. »Vi kan ikke lave det lige så flot som Walt Disneys computerspil, så eleverne taber interessen«, lyder en anden indvending. Men de fleste elever laver dog stadig deres hjemmeopgaver, selvom matematik- eller danskbogen ikke ligner et Anders And-blad. Elever har altid kunnet skelne mellem tidsfordriv og skolearbejde. Producenterne af internetopgaverne skal også tænke i andre baner end tekst, så der bliver plads til opgaver, som berettiger brugen af computeren.

Arne Skyggebjerg er it-vejleder og skolebibliotekar ved Dyrehaveskolen i Kolding

Powered by Labrador CMS