Det er hensigten - eller håbet - at alle danske folkeskoler kobler sig på inden 1999 er udrundet.

Der har været lidt rummel om det før. Afvisninger på grund af store driftsudgifter. Men kun lidt rummel. Forbavsende få har opdaget, at det var på vej, skønt det ikke har været nogen hemmelighed. Endnu færre har ytret sig.

Men politikerne mener det alvorligt. Folketinget har bevilliget 180 millioner kroner til etablering af nettet - til og med routerne på den enkelte skole. Det er den, skolens lokalnet skal tilsluttes. Det er nemlig én af forudsætningerne, at skolen har et lokalnet. Til undervisningsbrug vel at mærke. Har din skole det?

Politikernes gode vilje understreges af, at der også er tænkt på 400 millioner kroner i det kommunale økonomiske råderum i årene 1997-99 til skolernes merindkøb af computere, etablering og drift af lokalnet samt teknisk support - idet det forudsættes, at kommunerne opretholder deres hidtidige investeringsniveau.

Hvad er det, der får politikerne til at prioritere dette område så højt?

Jo, de har kigget i krystalkuglen og vil gøre skolen tidssvarende og fremtidsrettet. Som de læser kuglen. I den nyeste skolelov står ganske vist ikke et ord om edb; det står til gengæld i bemærkningerne til lovforslaget. Fænomenet hedder 'edb-integration' - og det er tydeligt udmøntet.

Edb-integration handler om undervisningens indhold - men det fremstår efterhånden klart, at krystalkuglens tågede billeder også varsler mere grundlæggende ændringer i den måde, vi driver skole på. Ikke kun i indholdet. Det fremgår forholdsvis tydeligt af den lilla budgetanalyse med titlen 'Informationsteknologi i folkeskolen', der udkom i maj efter et gruppearbejde mellem Finans-, Undervisnings- og Forskningsministeriet, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg kommuner - og som i øvrigt udgør grundlaget for det øgede kommunale råderum.

Man kan da også objektivt konstatere, at informationsteknologi (IT) i alle andre steder - end i skolen - har ændret både arbejdsformer og -indhold radikalt i de seneste 25 år. Og der er ingen grund til at antage, at den måde vi driver skole på: En lærer med en klasse i et lokale i en time, er den eneste mulige måde endsige den bedste.

Man kan også problematisere det som skoledirektør Jørn Skovsgaard gjorde i en artikel i Uddannelse i marts 96: Ny teknologi til undervisningen - eller ny undervisning til teknologien?

Måske står vi over for forandringer i skolen, som langt overgår udfordringerne fra den nyeste skolelov. Men de er ikke politisk bestemte. De udspringer af de nye muligheder teknologien giver og de mærkbare krav til ændret organisering, den stiller. Hvis der skal være fornuft i tingene.

De eneste, som kan udvikle og gennemføre disse forandringer, er de lærere, der nu engang er i skolen - uanset, at de fleste af os er født, opvokset og uddannet i en helt anden tid. De opvoksende elever kan ikke vente på, at vi bliver afløst - og de, der afløser, er ikke bedre egnede, end vi selv er. De er blot yngre.

Skolenettet - og de forudsatte lokalnet - er ikke helt tilfældige gulerødder, piskeslag eller udfordringer. De afspejler 'a major trend' i det øvrige samfund. Men de er ikke pædagogisk velbegrundede - lyder kritikken.

Det er danskundervisningen heller ikke. Den behøver slet ingen pædagogiske begrundelser. På samme måde forholder det sig med edb-integrationen.

Det kan vise sig, at politikerne så forkert. Næppe helt forkert, men billeder i krystalkugler er tågede.

Det er en enorm opgave. Men vi skal være glade for den. Dels er det vist første gang i historien at politikerne så massivt forsøger at lave nogle af rammerne for en nutidig og fremtidsrettet skole. Dels er det udtryk for en kolossal tillid til os og tiltro til vores potentiale. På trods af agurketidens skæve bølgeskvulp.

Skolekonsulent for ny informationsteknologi i Ballerup Kommune, og daglig leder af Det tværkommunale Projektsamvirke.