Astma kan komme til udtryk på flere måder. Nogle børn får åndenød og hoste med hvæsende, pibende vejrtrækning, øget slimdannelse og eventuelt trykken for brystet. Andre børn har skjult astma, hvor symptomerne ikke umiddelbart forbindes med astma. Disse børn kan for eksempel have hyppige lungebetændelser og hoste i forbindelse med leg og løb. De kan også virke trætte og uoplagte eller lige modsat overaktive og rastløse.

Skjult astma er et stort problem, fordi der kan gå flere år, før det opdages, og i den periode indretter barnet sig efter, at det er svært at få luft. Barnet bliver ofte stille og undgår at deltage i aktiviteter, der kræver, at de er fysisk aktive. De orker det simpelthen ikke, fordi deres lungefunktion er nedsat. For eksempel vælger mange drenge med skjult astma at være målmænd, fordi det ikke kræver så stor fysisk udfoldelse som at spille med på banen.

Derfor er det vigtigt, at lærere og pædagoger er opmærksomme på, at stille børn, der trækker sig fra aktiviteter, hoster og bliver hurtigt forpustede, når de leger, løber eller griner, kan have astma - og bør undersøges for det.

Alle børn har risiko for at udvikle astma, når de udsættes for tobaksrøg. Børn med astma har særligt følsomme luftveje, hvorfor tobaksrøg fremkalder eller forværrer astmasymptomer. Derfor er det meget vigtigt ikke at ryge, hvor børn færdes.

Det er vigtigt at skabe et sundt indeklima på institutioner og skoler, hvor mængden af allergifremkaldende og irriterende stoffer er så lille, at den ikke generer. Alle har godt af at opholde sig i lokaler med et sundt indeklima, men især mennesker med astma, fordi de har sarte luftveje.

Man kan skabe et sundt indeklima i skolen ved at:

- Undgå tobaksrøg

- Lufte ud i hvert frikvarter

- Sørge for grundig, daglig rengøring

- Undgå tæpper på gulve

- Undgå pelsdyr

- Være opmærksom på, at nye materialer kan afgive generende dampe

- Indrette lokaler enkelt med glatte og dermed rengøringsvenlige overflader.

Den behandling, astmabørn tilbydes i dag, nedsætter anfaldshyppigheden hos de fleste.

Alligevel bør der altid ligge en skriftlig information på skolen. Informationen skal oplyse om astma og den behandling, barnet får. Alle voksne, der har med barnet at gøre, bør kende denne information.

Får et barn symptomer som hvæsende, hivende vejrtrækning, hoste og eventuel blålige læber, skal der gives anfaldsdæmpende medicin, som lægen har anvist. Hjælper medicinen ikke efter cirka ti minutter, eller bliver anfaldet værre, skal barnet til læge eller på skadestue. Er læreren i tvivl om, hvor slemt anfaldet er, bør de aldrig tøve med at tage på skadestuen.

Velbehandlede astmabørn kan i langt de fleste tilfælde det samme som deres kammerater, der ikke har astma. De kan også dyrke sport på et højt niveau, og en god kondition styrker deres lungefunktion. Har barnet alligevel problemer med at klare fysisk aktivitet, bør det tage anfaldsdæmpende medicin cirka ti minutter før sport. Det er også vigtigt at varme godt op. Intervaltræning er en god sport for børn med astma, fordi der skiftes mellem lette og anstrengende aktiviteter. Intervalpræget sport kan for eksempel være sport som boldspil, stafet og svømning.

Pjecer og video for børn og voksne om astma kan rekvireres hos Astma-Allergi Forbundet, telefon 4343 5911. Ønskes personlig rådgivning om emner inden for overfølsomhedsområdet, kan man også ringe til Rådgivningen på telefon 4343 4299.

Anne Holm Hansen er informationsmedarbejder i Astma-Allergi Forbundet.