Anmeldelse

Myrer

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så er der kommet endnu en bog i serien 'Dyr på stribe'. Denne gang er det leddyrene der beskrives, og udgangspunktet for beskrivelsen tages i myrerne. Med næsten 10.000 arter i hele verden er myrerne det mest almindelige insekt i verden, og det gør dem naturligvis interessante for et nærmere studium. At myrerne som art er gammel, ved man godt, da man ofte ser dem indkapslede i ravstykker, der er 30-50 millioner år gamle. Myrerne fandtes faktisk allerede for mere end 100 mio. år siden. På de første sider vækkes ens nysgerrighed for at læse videre om myrerne, blandt andet også fordi man allerede her mærker Bent Jørgensens fantastiske fortællerevne. I de senere kapitler beskrives myrerne mere indgående, både den enkelte myre men også myresamfundet som helhed - kort sagt alt hvad der er værd at vide om myrer. I teksten gives hele tiden eksempler ud fra en eller flere myrearter, hvilket hele tiden er med til at holde interessen. På intet tidspunkt bliver indholdet for teknisk. Teksten ledsages af flotte fotos og tegninger. Alene det gør næsten bogen et studie værd. Spredt rund i bogen findes små faktabokse, hvor nogle vigtige ting er beskrevet ganske kort og præcist. På de sidste sider fortælles der om de danske myrer ledsaget af gode illustrationer, så læseren er godt klædt på til jagten på myrerne.

En lækker lille bog der er utrolig god både til projekter, natur og teknik og biologi. Når man har læst bogen, kan man ikke gøre andet end at glæde sig til de næste bøger i serien.